Sydvestfyns Rideklub ankom kl. 9 på Dalum Landbrugsskole i Odense og kørt hjemad kl. 15. Ca. 198 klubber var mødt op. Der blev afgivet 553 stemmer. Lang og følelsesladet dag. Uanset om du var på oppositionens eller på modpartens side, havde jeg medfølelse til de, som stod for skud for medlemmernes mange spørgsmål. Nogle vil sige, at det er deres egen skyld, at de stod i den situation.
Spændende oprydning i DRF
Der er meget at rydde op i i DRF; underskud 2024 på 700.000kr., troværdighed og ordentlighed skal styre retningen, bredden skal plejes, stævnestrukturen tilses de små klubber, stævnegebyr nytænkes, branding af vores sport…
Mit fokus er på HESTEN, HESTEVELFÆRD og kommunikation.
Hestene i centrum
Jeg håber og tror på, at den ny bestyrelse vil kæmpe for deres mærkesager. Forandring er svært og tager tid. Det er en helt ny hestekultur, som vi er på vej hen imod. Det kræver mod at være frontledere. Jeg er sikker på, at der er et par medlemmer i denne bestyrelse, som tør gå i front. Selvom nogle siger, at der var mange for og imod stemmer, så ved vi alle, at de alpha-personer som tør sige, at de KAN, de får også mange slag på deres vej. Mennesker elsker at bruge janteloven; DU SKAL IKKE TRO, at du er noget.
Argumentet i den moderne retorik er drama Queen eller intrigant, når du træder lidt for meget frem i mængden.
For mig er de top modige og seje! Vi kan ikke tro, at KUN positiv retorik hjælper på nytænkning. Vi skal turde lade de, som VIL forandre træde frem. Vi skal udfordre dem fagligt, så vi i fællesskab kan blive dygtigere. Jeg vil heppe og bakke op – den evige positivist og top imod JANTELOVEN. Vi skal tilbage til, at en skovl er en skovl..
Vi skal turde tage imod kritik for at blive bedre!
Faglighed er bolden
Der er så mange synsniger omkring; hvad er etisk korrekt brug af heste? Derfor er det så vigtigt at blive ved at holde fokus på FAGLIGHED. Faglig udvikling og uddannelse af hestefolk samt forskning af emner, som vi stadig ikke ved nok om; blandt andet blå tunger. Alle ved, at blå tunge er skidt for hesten. Men hvorfor har nogen blå tunge uden at gå til ridning, nogle når de sutter moderens patter for mælk, nogle ved ridning, nogle blot når de står stille. Har de også smerte? Og hvad farve skal tungen præcis have, før det er smerte? Er der forskellige nuancer af farver, alt efter hestens ekstriør eller har det ingen betydning? Hvad kigger forskerne på, når de kigger på foto? Jeg venter spændt på svar på det projekt, som jeg sender foto ind til i øjeblikket.
Jeg deler selvfølgelig min viden derfra, så snart det er muligt.
Vi er med til at dele vores billeder til en forsker, som er ved at lave en undersøgelse om tunger og blå tunger. Vi tager 3 foto af forskellige heste. 1 når den er i stald og ikke har været i arbejde den dag. 1 når biddet er i. 1 foto max 30 sek. efter endt arbejde.
På foto er det Sif, 14 år, DV hoppe efter endt dressurarbejde
Hestens behov og sprog skal frem i bedømmelser
Ved vi nok om hestens sprog til at kunne koble det sammen med en bedømmelseskarakter i dressur. Vi ved, at under lod er skadeligt, og i følge bedømmelsesreglementet skal dømmes ned i karakter. Men bliver dette overholdt på opvarmning og stævnebanen? Hvordan får vi det opretholdt, så vi dømmer etisk korrekt ridning til stævner. Er bedømmelseskulturen stærk forankret i vores hestebranche, så det ikke kan forandres? Det du dømmer er det, der trænes efter hjemme på matriklen.
Hestens sansesystem skal være dit kommunikationsredskab
Hestens sprog er oplevelser (husker) og dens sansesystem; LUGTE (hestens største sans), smage, syn, røre.. Kan hesten føle mennesker og forstå mennesker? Der er så mange synsninger om dette, men også rigtig meget viden at hente ved at observere fx flokadfærd. Der er allerede megen evidens baseret viden omkring flokadfærd. Hestens sprog og mulighed for læring starter fra den fødes og dens ageren i flokken. Hvis hestens behov opfyldes korrekt fra føl til ridehest og efterfølgende holdes ved lige, så tror jeg på, at du kan beholde hesten som glad sportshest i mange år.
Intern kommunikation skal fungere for at ekstern kommunikation kan
- Intern kommunikations- og beslutningsveje skal synliggøres og italesættes, for at bestyrelsesmedlemmerne føler sig trygge i at tale i et fælles rum. Tryghed til at komme med løsninger for at kunne udvikle
- Bestyrelsen skal acceptere samarbejde og demokrati, kunne lytte og gå i dialog uanset rang og titler, erfaring og jobbaggrund
Kimi sagde i sin takketale efter valget som forPERSON
at kommunikationen ud ad til skal varetages af fagfolk. Jeg håber, at Kimmi mener, at når der sendes personer fra DRF ind til pressen, som skal diskutere hestevelfærd eller heste i sport, at de sender en person, som har fagligheden og taleevnerne i orden på en sympatisk og veltalende måde.
Kommunikation med pressen skal varetages af fagfolk
DRF repræsentanter diskuterer hestevelfærd og etik med biologer og etologer samt journalister, som måske aldrig selv har siddet på en hest eller passet en flok heste over en årerække. Vi skal være bedre forberedt i fremtiden med den rette talsperson til de forskellige emner og spørgsmål, som vi får omkring hestevelfærd, etik og korrekt træning af heste i sport.
Vores fremtidige branding er afhængig af ovennævnte, hvis vi skal have nye medlemmer til at gå til HEST og hermed højne økonomien i klubberne i DRF. Repræsentanterne (fagfolk), som vi sender, skal holde kritikerne tæt med skarpe svar på en forklarende måde, så seerne bag skærmen også forstår, hvad VI taler om (Social License to operate).
Selvom den ny bestyrelse har et kæmpe ansvar for at lede os i forandring og ikke mange undskyldninger at tage af, så husk nedenstående:
Alle hesteejere har et ansvar for at udvikle viden, så vi kan blive bedre til HEST
Tak fordi I læser
