DRF indfører karakter for harmonisk ridt

DRF indfører karakter for harmonisk ridt

1. februar 2024 Af Georgia Timmermann

Vi søger alle det unikke kammeratskab med vores hest. Og allermest søger vi det harmoniske ridt med vores hest, om det er tur, dressur, trec eller spring, western, voltige eller military. Hvem elsker ikke at se en afspændt hest med lyttende ører til sin rytter, ingen hale som slår. Ingen mund der er åben, når du spørger hesten efter en halv parade. Men findes sådan et ridt? Findes det perfekte ridt. Findes den evig perfekte glade hest? Eller lad mig spørge omvendt:. Findes den perfekte rytter?

Harmoni-karakter

Af egen erfaring føler jeg altid, at jeg kan gøre mit ridt bedre, min træning bedre og glæder mig faktisk til næste dags træning, hvor jeg skal afprøve mine tanker for at opnå bedre forståelse for hesten, mens jeg er i sadlen.

DRF indfører nu karakter for harmonisk ridt til dressur championater. Harmonisk ridt hvor de kigger på om hesten rides uden at være spændt, uden åben mund eller pisken med halen. Godt tiltag fra DRF og et skridt nærmere bedre træningsmetoder. Jeg kiggede fx mine 3 nyeste vidoer igennem fra stævnet, om halen piskede, hesten havde åben mund. Den unge havde især travlt med at gå mod hånden og for meget frem mod springet. Han gik ovenud og tog 8 og 6 galopspring, der hvor jeg ville have 9 og 7. Den brune vallak nedenfor i video gik derimod vores bedste ridt længe. Men det betyder ikke, at det ikke kan blive endnu bedre næste gang. At harmonien kan blive endnu bedre.

Gid karakteren for harmonisk ridt kom til championaterne i springning. Det er jo fantastisk. Jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan dommerne i praksis gennemfører det. Kan de holde deres bedømmelse objektiv eller tæller navne og penge i bedømmelsen? Burde opvarmningen ikke også få en karakter for harmonisk opvarmning/samarbejde mellem hest og rytter på opvarmning?

Hvem har ikke følt LYKKE, når du efter dit ridt havde følelsen af, at dig og din 4benede ven arbejdede perfekt sammen. Vejen til harmonisk ridt starter i stalden og på vej op på opvarmningen og på opvarmningen. Og allermest starter processen hjemme i træningslokalet.

Rideskoleryttere kan de lære harmoni med hest?

Jeg underviser på rideskolen og puha det er svært ikke at skælde ud, når de er ude af balance på hesten. Er det fair at sige, at de ikke må galoppere, før de har styr på resten af kroppen. Det kan jo nemt tage et år med kun 1 gang ridning om ugen. Er det svært at gå imod forældrene, som står ved sidelinjen og råber galoppppp. Al den bumpen ned i ryggen på hestene og ryk i tøjlen, fordi de endnu ikke har balancen. Er en strop foran sadlen nok? De kan jo ikke holde hesten på hovslaget ved at dreje i stroppen til sadlen? Burde alle ryttere ikke starte deres ridetimer på en simulatormaskine og derefter i longe? Her kan de ikke gøre hesten ondt.

Undgår vi åben mund og pisken med halen?

Undgår vi så åben mund og pisken med halen. Bliver rideskoleryttere og deres heste til harmonisk ridt? Nej harmonisk ridt kræver mange års praktisk. Du skal kunne føle hesten, dens humør og bevægelser onsdag som søndag, som kan være forskellige fra uge til uge. Du skal lære hesten at kende fra jorden og i stalden. Se den på folden og øv dig på at kommunikere med hesten via dit kropssprog. Det tager tid. I dag vil vi helst lære ALT også SPORT lige så hurtigt, som vi ser min youtube video ovenfor. Vi lærer matematik på tik tok på 5 minutter og blive tynd via en sprøjte. Hårdt arbejde og at nørde i heste står ikke øverst på rytterens ønskeliste.

Tilridning kræver realitetssans

Når du rider MB/MA baner betyder det, at du kan tilride heste? Tilridning af rå heste kræver tålmodighed og ekstrem føling, hvornår grænsen er nået fysisk som mentalt for den unge hest.. Går du over den unge hests grænse, kan du hurtigt lave skader på hesten, fysisk som mentalt. Eller i værste fald bliver du selv bange for at fortsætte ridningen på hesten, fordi hestens adfærd ikke er, som du ønsker det. Så bliver det harmoniske hurtig til afmagthed.

Tilridning kræver mod

En ung hest skal have lov at gå frem, før du tager i tøjlen. Hesten skal synes, at det er sjovt at gå på job. Hvis du det mindste føler angst eller udfordret til at få hesten fremad, reagerer hesten ofte med svar på smerte eller din usikkerhed via enten stop/sparke ud for schenkel, buk, stejl eller rotere rundt. SÅ er der lang vej til harmonisk ridt.

Hvordan opnår du et harmonisk ridt?

Det er vigtigt at du føler dig tryg i det, som du gør. Først når du er tryg, følger hesten dig!

OG det tager tid at blive tryg i det, som du arbejder med. Det kræver træning.

Der ingen genvej til succes

Heste er magiske og de skal behandles derefter

god ridetur med din bedste ven

Læs gerne nedenstående blogindlæg

som jeg skrev med henblik på ændringer i hestevelfærd 2023. Nogle skridt er taget i 2024