En glad ridehest er en hest, som ikke tvinges ud i noget, som hesten ikke er klar til, eller som rytteren ikke er klar til. Og på rideskolen er det underviserens ansvar at vide, hvornår rytteren/hesten er klar til næste skridt.

På hestesteder er det rytteren, som rider eller ejeren som passer hesten, som har ansvaret for hestevelfærd.

Er DU i stand til alene at vide, hvad hestevelfærd er, når der ikke er nogen til at kontrollere dig end kun DIG SELV?

Præcis derfor er jeg fortaler for rideskoler, fordi der er flere øjne på, og der kommer i fremtiden flere kontrollanter på, om vi overholder hestevelfærd!!! Det omfavner jeg og byder velkommen, for hestenes skyld.

Nedenfor mine tanker om, hvordan en rideskole kan drives med hestevelfærd:

1. HESTENE før rytterne. Dvs. selvom kunden betaler for at ride på en rideskolehest, så skal kunden acceptere, at hesten er et levende væsen. Dvs. ikke en fodbold eller en vare, som du blot kan skifte ud med en anden vare, eller en vikar for fodboldtræneren. Rideskoler har ikke råd til mængder af heste at vælge imellem, hvis hesten bliver syg eller ikke kan gå på holdet en normal onsdag. Som ejer eller ansvarlig underviser skal du skabe en rideskolekultur, hvor hesten er i centrum. Så vil kunden også forstå, hvis kunden en dag har hesteteori i stedet for ridning, fordi Buller har kolik.
2. Sikkerhed i top på din rideskole. Ved SVRK kan kunden låne sikkerhedsudstyr, hvis kunden ikke har råd til det selv. Dvs. sikkerhedsveste og ridehjelme står til fri brug for vores medlemmer. Der er sikkerhedsbøjler på alle sadler.
3. Sikkerhed omkring regler i stald og hal informeres mundtlig og skriftlig i vores klub SVRK; Rid ikke tæt ved siden af hinanden. Ikke passere hinanden på staldgangen, så hestene kan skændes og ryttere komme i klemme. Optimal sikkerhed skaber tryghed for især nye ryttere og forældre.
4. At hestene har foldtid og social kontakt hver dag mange timer giver glade heste på rideskoleholdene. Herved lærer hestene på holdet også til hinanden. Det giver mere harmoni blandt holdene og tryghed for rytterne.
5. At hestene har mindst 1 fridag på fold uden at skulle være rideskolehest.
6. Struktur når der arbejdes med hestene i stalden og på banerne. At forældre og børn ved hvem der henter heste på fold. Hvis denne person er syg ved de ,hvem der ellers henter.
7. Struktur omkring management af hestene, så hestene har stråfoder og ved vanerne om ud og ind, samt hvornår de skal på arbejde. Det giver ro i stald, fold og på rideskoleholdene hos hestene.
8. at hestene får det foder, som de behøver i grovfoder (hø) samt kraft foder (krybbefoder =vitaminer og mineraler)
9. Struktur omkring udstyret, at hestene har eget grej; striglekasse, grime, underlag, pad, sadel, trense, dækken, boks. Alt sammen med tydeligt navn på. Du undgår smitte samt ro blandt rytterne, når de ved hvad der tilhører hvilke heste. Det skaber også tryghed til især de nye ryttere.
10. At udstyr er tilpasset den enkelte rideskolehest. At det jævnligt holdes øje med og udskiftes.
11. At næsebånd og kompliceret udstyr ikke hører til på en rideskole. Her mener jeg skarpe bid, fikseringstøjler i form af chamboin, martingale, glidetøjler, indspænding. Sporer er NO go. Pisk kun med hvis nødvendigt pga. for korte eller svage ben. Pisk skal rytterne lære at bruge ved at røre, pege eller tappe på underlag samt ligge på halsen til tegn for hesten= holde skulder inde.
12. At hestene soigneres med klipning og dækkener, skylle ben og vaskes efter behov.
13. At hestene motioneres, så de er i form til opgaven. Og selvfølgelig ikke overtrænes. En hest kan nemt gå 26 km om dagen, uden at det er hårdt arbejde. Hvis det kun er skridt- eller småtravehold, så kaldes det moderat arbejde for hesten. Galop og spring i længere tid er hårdt arbejde. Rideskolehestene skal have en præcis plan for deres daglige/ugentlige arbejde, så hestene ikke overtrænes. Lær rytteren at ride på flere forskellige så de accepterer den dag Buller er syg og de skal prøve anden hest. Gør det til din rideskolekultur.
14. At underviseren først lader rytterne ride i højere gangarter, når de er klar til det fysisk. Således undgår du, at rytteren holder balancen i tøjlen eller bumper hesten i ryggen. Her kan træhesten i pkt.19 tages til brug, hvor der kan øves letridning ved at sadle træhesten.
15. Stille krav til rytternes kondition og form, hvis rytterne vil mere på hesten end deres fysik og kondition er til. Først være i balance på hesten i skridt før du går i trav. Først kunne letridning og sidde ned i trav før du går i galop.
16. Det er underviserens ansvar at fortælle rytteren, at vi ikke har heste til rytterens vægt. Det er rytterens ansvar at gøre noget ved vægten eller ikke gå til ridning. Underviseren er hestens stemme.
17. At rytteren får egen hest når de bliver FOR øvet, vil ride mere og træner hesten hårdt eller vil springe højt. Fortæl kunderne om din politik og kultur. Underviseren er rideskolehestenes stemme.
18. Rytterne burde ride mere end 1 x ugentlig, hvis de vil springe på hesten. Svrk kræver, at de rider dressur, hvis de vil springe.
19. Skaf en simuleringshest hvor rytterne kan øve sig. Stil krav til rytterne at øve balancen, før kunderne kan trave og galoppere på en rigtig hest. Kan også bygges en af træ, så kan ungerne klatre og øve balance på træhesten inden/efter deres ridetime/soignering. Det skaber også venskaber, god motion samtidig med koordinering og balance. Den er billigere at indkøbe og vedligeholde end en simuleringsmaskine
20. Hav en underviser folk har respekt for for at højne hestevelfærd. Viden er vigtig for, at hestene har det godt, og at rytterne får den rigtige viden om HEST. Gør det muligt for din underviser at udvikle kompetencer via kurser og foredrag. Støt underviseren i at tage på uddannelse og udvikle viden. Det motiverer også underviseren, at bruge nye redskaber (lege) og viden (hestevelfærd) i undervisningen. Få bestyrelsen til at søge penge via fonder, sponsorater og udvikle dine undervisere.
21. Jeg kræver, at underviserne er klædt på med hesteviden, kan dele viden og lære fra sig. Underviseren skal være over 18 år i SVRK samt vide omkring sikkerhed og have et førstehjælpskursus. Klubberne henter også oplysninger omkring børneattest ved de enkelte undervisere. Det skaber tryghed for forældre at sende elever på en rideskole med sikkerhed i top.
22. Underviseren skal turde stille krav til at rytterne om håndtering af hestene før ridning. Underviseren skal lære dem om soignering og optømning.
23. At forældrene og ryttere skal acceptere at LÆRE om hest, før de kan ride på hest. Dvs. Underviseren skal fortælle om, hvorfor vind og vejr kan give væske i øjne, hvordan de skyller og ikke børster vådt mudder af hestens ben. Hvordan dækkenet skal på og af… etc. Del også viden mens de skridter omkring sygdomme, udstyr via leg og dialog.

Børn kan sagtens tale om hestevelfærd og svare om bid og regler. Fra de er 10 år og opefter fanger børn faktisk rigtig meget viden om heste.

Økonomi

For at ovennævnte punkter kan gennemføres kræver det en solid klubøkonomi til finansiering af rideskolehestene, løn til underviseren og øvrige staldpersonale. Fokus på frivillig arbejdskraft er vigtigt for foreningslivets videre eksistens. Ellers bliver det i sidste ende kun en sport for de rige.

Det er ok at lave fejl

Er det okay at lave fejl på en hest? Som menneske uanset om du er professionel dressur- eller springrytter eller en forældre med sit barn til ridning, kan du ikke undgå at give forkert signaler engang i mellem. Det er det som adskiller mennesker fra maskiner. Vi er levende væsener ligesom hestene. Når du trækker med hesten, når du rider på hesten kan du lave fejl i dit kropssprog i den handling, som hesten ikke forstår. Det er blot vigtigt, at du er eller en underviser gør dig opmærksom på, at rette fejlen og øve dig på at ændre signalet til det rigtige.

Kvalitetsundervisning er vigtigst

Derfor er det så vigtigt, at DRF får registreret alle rideskoler og hestesteder under DRF, efteruddannet og uddannet kompetente undervisere. Hvis rideskolerne registreres i en databasse og deres undervisere ligeså, så ved forbrugerne(forældre og børn), hvilke kompetencer de enkelte undervisere har på de forskellige hestesteder. Lige nu er det, hvem der er bedst til at sælge sig selv via ord. Pædagoger eller SOSU medhjælpere, badminton- eller DGItrænere har også et basiskursus. Det er kun i ridning, at du ikke behøver nogen form for basiskursus eller uddannelse. ER DET hestevelfærd?

Sidst men vigtigst lav en sund rideskolekultur, hvor Buller ikke altid skal vælges, men at rytteren godt kan ride flere forskellige heste. Sørg for at lave et trygt ridemiljø. Heste er magiske men mange mennesker er også bange for at ride, selvom de melder sig til ridning. Fortæl rytterne, at det er ok at skridte og lære at tøjle angsten. Hvis du som underviser presser på, så forstærker du angsten, og så stopper rytterne til ridning. Mange skridtrunder bliver hurtigt til trav og galop, og vupti er angsten væk.

Gør det sjovt at være på din rideskole, skab et fællesskab blandt rytterne. Lav legerum, sæt trampolin op og minispringbane, bænke til de voksne og byd på kaffe. Skab traditioner i form af interne aktiviteter hvert år samme måned. Sammen skaber rytterne venskaber og dyrker motion og bliver lige lidt længere, når solen skinner og hestevennerne er sjove at dyrke sport med.

Tak fordi du læser med

• Ridelejr 2025 v Team Georgia Horses
• Året 2024 der gik for Georgia
• Etisk råd vil se hestens behov i centrum
• DRF fik sin bestyrelse og en KVINDELIG formand
• Hvem tror på DRF?