Mennesket skal forstå hestens verden. Vi vil gerne menneskeliggøre hestene. Jeg taler da også selv i babysprog og kysser/krammer mine heste. Jeg kalder også mine heste en sportsatlet. Og jeg tror også, at mine heste elsker mig. Kan en hest elske? Heste elsker, at jeg giver dem mad, motionerer dem korrekt og lader dem socialisere sig størstedelen af døgnets timer på en fold med græs eller hø. De forbinder ejer med noget godt, hvis du giver dem et godt hesteliv. Mine heste reagerer på en søgende måde, når de hører mine skridt, bliver glade når du groomer dem deres yndlingssted eller taler med den stemme, som de forbinder med noget godt. Så på en eller anden måde elsker de vel MIG (ud fra hestens måde at elske =behov opfyldt)?
Dyreetisk råd savner mere handling
Det Dyreetiske Råd har besluttet at anbefale fødevareministeren at udarbejde en mere detaljeret lovgivning for brug af heste til sport for at sikre nogle minimumsgrænser, der skal overholdes, uanset sportsdisciplin, tilhørende organisation og evt. personligt medlemskab.
Hvad gør hestefolket
Der arbejdes på højtryk i arbejdsgrupper i foreninger og forbund omkring hestevelfærd, hvor uddannelse og evidens baseret viden er retningen, som de vil gå. Nedenfor nogle af de punkter, som der i skrivende stund arbejdes med. Implementeringen kan med den ny bestyrelse blive en realitet, hvilket jeg og forhåbentlig mange andre hesteelskere sætter pris på.
- Stævnebedømmelser og sanktioneringer. Vi skal opretholde vores reglement og etiske retningslinjer
- Kriterier for præmiering
- Træningsmetoder
- Udstyr (DRIF giver her deres guidelines på brug af fx bid, sadler, gjord og hjælpetøjler)
- Holdbarhed og ibrugtagning
- Transport og mængden stævnedeltagelse
- Skader, doping og medicinering
Er hesten en atlet?
Etisk råd skriver i deres rapport, at anvendende begreber om hesten som ”fit to compete” og ”positivt accepterende”, afspejler en tilgang, hvor hesten i hvert fald hos nogle fortsat primært betragtes som et sportsredskab.
Fremtidens begreber skal beskrive hesten som en HEST
Hvad kunne begreberne så være. Mit forslag ville være termer som
afspændt og afbalancerende hest, som trænes (og lever) i harmoni med rytteren, når den er sammen med rytteren.
Hesten er et byttedyr
Det Dyreetiske Råd pegede i sin udtalelse på, at der er behov for at gøre op med synet på hesten som en atlet og anerkende, at hesten er et dyr med egne biologiske behov og begrænsninger.
Vi skal som professionelle, konkurrence ryttere og trænere italesætte, at hesten er en HEST. Hesten er et byttedyr der reagerer ved at flygte fra det, som den er bange for, så hesten ikke bliver spist af rovdyr. Mennesket kan ikke avle det væk.
Hesten reagerer ud fra dens sansesystem
Hesten ser verdenen via dens sanser og anderledes end os (øjne på siden, hører andre lyde, lugter som en blodhund…). HESTEN husker oplevelser. Det siges, at en hest kan huske 6 år tilbage. Det er vigtigt, at det hesten husker, er godt. Det den lugter er godt, fordi overgreb lagres også i dens hukommelse. En hest med dårlige oplevelser vises ved konfliktadfærd (åben mund, pisker med halen, hvide øjne ses, udspillede næsebord, stopper og sparker ud…).
Hesten er flokdyr og social aktiv
Har Hesten smerte, så skjuler hesten helst smerten, fordi den er et byttedyr. Byttedyr bliver hurtigt spist, hvis de viser svaghed. Hesten er flokdyr, så den behøver kommunikation med artsfæller. Har du isoleret din hest uden kommunikation på fold eller uden berøring/kommunikation med sideHESTEN i boksen, udvikler heste ofte aggressiv adfærd mod andre heste, når de fx møder dem i stævnebokse, i transporten eller på opvarmningen. Sidstnævnte LYT TIL VIDEO OVENOVER
JO mere du menneskeliggøre og ignorerer hestens behov, jo mere underlig bliver hesten også i sin adfærd med mennesker. MENNESKET kan ikke ændre evolutionen. Heste grupperer sig på folde i små grupper, laver deres eget hierarki og danner deres egen kommunikation via leg, knubbe/groome hinanden eller stå og vifte fluer væk/sove/vandre i grupper. Fra føl til de grupperer sig med andre unge heste til tilridning og videre uddannelse bruger de socialiseringen med andre heste til at være “normal” HEST i vores menneske verden.
En hest kan dyrke konkurrence i harmoni
Uanset om vi træner hesten, så den får muskler og kan klare stævneopgaverne, så er det ikke en menneskelig atlet men en HEST. Det er en hest i god form til opgaven. Korrekt ridning og en sund hest gør det helt sikkert muligt, at hesten vil træne med rytteren hjemme og vil udføre opgaverne på stævnebanen i en form af glæde. Heste mærker også menneskets glæde (endorfiner, følelser). Vi har alle mærket en glad og sund hest fighte og søge opgaven på trænings- eller stævnebanen. Det er følelsen tillid og harmonisk energi (ro men energisk aktiv af sig selv), som alle hestefolk søger, at hesten trives uanset om det er i grandprix, træktur på trecbanen eller en svømmetur i havet, skovtur i skridt eller jagt med andre jagtryttere.
Historien siger, at hesten har været et krigsredskab, arbejdshest i marken og været en del af menneskets verden siden den for 6000 år siden blev gjort tam, men ifølge evolutionen er det stadig en HEST. Vi ser hesten som et sansende og følende væsen, hvis behov vi mennesker skal tage hensyn til.
Etisk råd har sendt rapporten til politikerne
Hestefolk er i gang. Hestefolk er bevidst om hestevelfærd og hestens behov. Forandringen vil ske og de fleste hestefolk omfavner den. Forandring tager tid men jeg tror på, at VI KAN – FOR HESTENE.
Tak, fordi I læser og lytter med