Tirsdag var jeg af sted til foredrag ved tandhesteplejer Glenn Patrick Møller Espensen. DRIF var arrangøren bag. DRIF holder en masse foredrag og kurser omkring heste for at udvide instruktørernes og hestefolkenes viden. Kurserne udbydes til medlemmerne i DRIF. Denne clinic var åben for alle interesserede hestemennesker. Alle undervisere og de som arbejder med heste kan blive medlem af DRIF.
6 års Caboo og jeg var testrytter
Jeg tog af sted 7.45 med en nyklippet og nyvasket 6 års vallak. Vi var begge spændte, både på at skulle testes foran en flok anerkendte instruktører og ryttere samt kloge hestefolk. Men også spændt på resultatet på tøjletrykket. Jeg var allermest spændt på, hvordan Caboo ville trives i hallen foran en flok mennesker på Vilhelmsborg. Alt hvad du gør (med især unge) heste, husker hestene for altid. Oplevelserne bygger du uddannelsen af hesten videre på. Trygge oplevelser er vigtige for Caboos videre uddannelse som ride- og sportshest.
Hestetandplejer til at måle tryk i tøjlen
Glenn fik hjælp af den dygtige kollega hestetandplejer Mai Karlshøj Nicholaisen og Sabines Hestetandpleje, som tjekkede alle heste i munden inden ridt, bidstørrelse og form samt næsebånd. Der var også mødt dommere og td´er op, som tjekkede om næsebåndet var korrekt monteret. Alle fulgte ridtene og hjalp med analyse og sammenhold af data mellem rideturene, hestens tænder og appens kurve af tøjletryk.
Hvor meget tøjletryk har du i hånden?
Undervejs kunne deltagerne stille spørgsmål samt bede rytterne udføre øvelser eller forcere spring efter ønske. Der var 2 dressurheste, 1 islænder og 2 springheste, som alle fik sat måleren fast mellem bid og tøjle. Her kunne Glenn og team så via en App følge trykket gennem hele ridtet. Appen viser en kurve for både højre og venstre tøjle. Det interessante var at se, hvor ens eller uens trykket kunne være, samt hvor hurtigt det kunne ændre sig, hvis hesten slog fra, prustede eller trak frem imod et spring.
Nogle sad skæv, nogle havde mere tryk i h end v. Vægttrykket i dressur lå mellem 2 og 12 kg. Ved islænder dressur mellem 2 og 10 kg. 12 kg var i halve parader eller hvor hesten slog fra, dog kun i meget korte sekvenser. Derefter lå trykket stabilt igen på ca 5 -8 kg. Dressurhestene var uddannet til M eller højere. Hestene er uddannet efter træningsskalaen til biddet under ridtene blandt islænder og dressurhestene.
Ikke nok evidens baseret viden på tøjletryk
Glenn viste også en video af en russer som kaldt sin undersøgelse forskning samt en dansk adfærdsperson som henviste til russerens undersøgelse, at russeren havde målt 150 kg. i tøjletryk. Dette virkede som helt umuligt at have i tøjlen efter de her test. Når jeg er i fitness så er 10 kg løft allerede meget for mine små arme. Russeren viste på video en masse random meget dårlige ryttere til stævner rykke og flå hestene i munden, uden at disse ryttere havde måler på. Videoen viste tydeligt, hvor misvisende information omkring ikke dateret data kan florere på nettet.
Glenn gav også et eksempel på appen, som viste en 4 års hest tilredet/redet af en normal god rytter, hvor tøjletryk var lavt. Hvorefter skift af rytter viste, at tøjletryk blev højere. Rytterskift, miljø samt situationer mens du rider, kan jo påvirke hesten og hermed tøjletrykket. Uddannelsesniveau, udstyr (sadel, bid), træningen er faktorer, som spiller ind for hestens tryghed og velvære.
Uddannelse af unge heste
Caboo har aldrig været i hallen på Vilhelmsborg, så jeg så også en chance for at kunne ride derinde, hvor han kunne få pauser og vænne sig til hallens rummelighed i stedet for at han skal møde hallen første gang i en stævnesituation. Denne måde ville også gøre, at hvis han ikke kunne, lide at være i hallen på Vilhelmsborg eller var mærket af det hele, så kunne jeg nøjes med at springe mange små spring. I en stævnesituation vil jeg højeste kunne ride derinde et par minutter, før de foruden at diske mig for ikke at starte, ville smide mig ud for ikke at forlade banen. Sådan er reglerne jo.
Caboo tog bare mikrofon, opgaven på springbanen og berøringer fra diverse mennesker så fint. Han virkede meget nysgerrig på, hvad der foregik omkring ham.
Mit tøjletryk lå stabilt begge hænder mellem 2-4kg samlet
Jeg varmer altid op i let sæde galop (efter ca 15 minutters skridt). Som I kan se på video og foto, så viste mit tøjletryk opvarmning let sæde 2-4 kg tøjletryk. Derefter red jeg nogle spring på 50 cm, en bane på 110 cm og til sidst en bane på 120-125 cm. Mit tøjletryk viste stort set samme tryk hele træningen uanset højde spring. Jeg havde lige meget vægt i venstre og højre tøjle stort set hele tiden. Det højeste tøjletryk var 9 kg nogle få gange i hver hånd, da Caboo trak lidt imod hånden i en halv parade. Jeg måtte have ham under hjælperne igen et split sekund for at situationen til næste spring blev optimal og ufarlig for ham.
Konklusion på tøjletryk
Om let tøjletryk, som jeg har er godt, viser forskningen jo ikke. Nogle synes at ride med løs tøjle, ingen bid, cordeo er det rigtige. Nogle synes at let hånd er rigtig. Nogle synes at lang tøjle er korrekt. Nogle synes…. Samlet data/evidens baseret viden på, hvad der er bedst for hesten, er der ikke. Caboo havde munden nogenlunde lukket, ingen yderste næsebånd, ingen martingale. Blot en Finess Trense og en prestige sadel. Sadlen er monoflap, så jeg kan komme endnu tættere på hestens vejrtrækning og signaler. Det er også denne montering, som jeg rider med i hverdagen og til stævner.
Caboo er min bedste ven. Jeg håber, at vi kan nå langt i sporten. Vi rejser sammen i lastbil til diverse aktiviteter. I hverdagen passer jeg ham selv sammen med 15 andre heste. Det bånd vi har fra ung til nu er unikt.
Der er endnu ikke samlet nok data på, hvordan trykket på tøjlen påvirker hestens adfærd/velfærd i konkrete situationer. Der er heller ikke samlet nok data på om uden udstyr eller med næsebånd er bedre for tøjletryk end med udstyr. Det er alt sammen gisninger og for få data på området til at konkludere.
Synsninger er ikke data
Lige nu er det mere, hvad heste mennesker synes, at de mener hesten trives bedst med. Vi kan alle konkludere at 150 kg ikke er muligt at holde for et menneske og ikke er normalen blandt rytterne i tøjletryk. Vi kan også konkludere, at lidt kilo i hånden er nødvendigt for at hesten kan samles og støttes let i dressurprogrammet/øvelserne eller på springbanen. For at hesten kan bruge motoren bag til. Hvis du slipper helt, når du træner dressur, så falder hesten på forparten og bliver for lang. Lang og dyb viste rytterne også før og efter deres ridt (tøjletryk 1-4). Samtidig er det jo også vigtigt som rytter at ride din hest efter det, som du laver med hesten ellers bliver situationen hurtigt farlig. Hvis jeg skal ride 125 bane uden sadel og i cordeo, tænker jeg ikke Caboo havde været tryg hverken i ryg eller i tøjletryk. De som rider en bane uden udstyr, springer som regel en bane i lav højde (som video nedenfor). Føl din hests krop og bevægelse – mærk efter om den trives med støtte, let støtte, mere støtte. Meninger er der nok af.
For mig var det en lærerig dag og jeg takker ydmygt for at måtte deltage og få den viden med hjem til mine elever og træning.
Tak fordi I læser min blog
