Hvornår fortæller vi den gode historie om heste?

Hvornår fortæller vi den gode historie om heste?

28. september 2023 Af Georgia Timmermann

Hvad sker der med ridesporten i medierne? Er DYREMISHANDLING det eneste som foregår i ridesporten? Hvis det er sandt, så skal ridning og at holde hest LUKKKES omgående.

Det ved DU jo godt ikke er sandt. Hvorfor har du behov for at skrive på min eller andres FB side, at jeg rider under lod, når du ikke engang har undersøgt, at det ikke er mig, som rider på videoen. Hvorfor skriver DU, at hesten er tynd, når den ikke er tynd. Hvorfor skrive at hesten ser trist ud, når du ikke ved, om billedet viser en træt hest efter arbejde. Ved DU overhovedet ud fra billedet, om det DU ser er sandt? Hvor er det grimt at skrive blot for at skrive negativt. FÅR DU det rart af, at skrive negativt eller mobbe fremmed mennesker på nettet. Hvorfor kører Du ikke ud og tager en snak med personen på billedet, hvis DU virkelig går op i dyrevelfærd. Det gør DU ikke, fordi du går op i mobning og personlig hetz, derfor kører du ikke ud i virkeligheden. Få et sandt view ved at se hesten og tale med rytteren i virkeligheden. Eller tør DU ikke gå udenfor din skærm?

Derfor vil jeg nu lave en serie af

Det positive i ridesporten. Første afsnit: SAMMEN i ridesporten

Jeg husker under corona savnet af at være SAMMEN. Ensomheden og igen angsten for at være i rum med mange mennesker, da corona var ovre.

Corona lært mig en vigtig ting. Vi har brug for hinanden, og det er det, som hestesteder kan. På vores rideskole skaber vi venskaber og minder sammen med hestene og hinanden. De voksne hygger og rider sammen. De små leger på minispring/trampolinen og rider sammen. De unge danner venskaber og personligheder. Alle holdes langt væk fra stoffer og alkohol, dårlige miljø, når de mødes i stalden ved os.

Medierne har i øjeblikket overskygget al ridesport med dyremishandling og personlig hetz. Medierne påstår, at de har fokus på hestene men mest bekriger vi hinanden ved at mobbe og kritisere, nedgøre og ødelægge andres liv. FOLK har taget loven i egen hånd. Dialog er blevet tabu. Det er meget modigere at gemme sig bag skærmen og skrive løs. De som skriver løs rider måske knapt selv på hest, har en shetlænder de laver cirkus med eller sidder ved barrieren og håber på et kiks. Så er vedkommende klar med en video og upload på SoMe. Vil du heste, så husk også at fortælle den gode hestehistorie.

Vores fokus er simpelthen forsvundet væk fra det vigtigste: HESTENE og sammenholdet. Det er de færreste, som har mishandling og mobning på programmet på deres skønne hestested. Vil Du bevist gøre din hest ondt? Heller ikke hobbyrytterne ønsker at sidde i ubalance på deres heste, rykke den i munden når den løber lidt og balancen ikke er der. Ingen ønsker at hestens hoved headshaker, fordi de ikke er i form nok til at bruge ben til hånd. Ingen ønsker at knække hesten til indvending, så de tror, at den går til bidet, selvom den går på 2 spor hele timen. Vi ønsker alle at kunne ride med rolig hånd ud til udvendig, sidde i balance, når hesten blive forskrækket, så den ikke får et ryk i munden. Vi ønsker alle at være modige, let som en ninja hen over springet og kunne se en afstand hver gang. Vi ønsker alle at kunne springe i let sæde, være tynd og fri af hesten. DU bliver ikke bedre til ridning ved at nedgøre andre. Du bliver bedre ved at øve dig hver dag til og med hest, mange timer, ellers bliver du kun en god barriererytter.

Jeg har forsøgt, at få medierne og facebookkrigerne ud til vores hestested, så de kan se vores arbejde om morgenen med de unge heste, som vi tilrider og uddanner hver dag, hver uge, hver år. UDEN HELD.

Det kunne være fedt at vise ridesporten ved Georgia Horses og Sydvestfynsrideklub om eftermiddagen, hvor stedet er fyldt med børn, unge mennesker og voksne som samles omkring hestene og hinanden. Her lærer jeg folk om HEST og at ride på hest. Her rider og skaber vi venskaber med dyr og mennesker. Fordi det er det, som HESTE kan. De kan hele og skabe glæde. De kan få al dårligdom væk, når du strigler og nusser den – heste er magiske. De er fantastiske. Om du har adhd, er deprimeret eller i en ulykkelig situation, så kan heste få dig til at glemme øjeblikket og give dig hestens RUM og tid.

Men medierne gider ikke skrive om det. Det gider DU ikke læse om. Du vil læse om dyremishandling, mobning, og at det går naboen skidt. Hvorfor?

Medierne er samfundets vagthund/den fjerde statsmagt overhalet af krigerne på SoMe-kanalerne. Medierne holder vagt over politikerne, så at de kan skabe dialog i samfundet, så folket kan danne deres egne meninger. Samtidig gør den digitale udvikling, at mis- og disinformation florerer langt mere og hurtigere end nogensinde. Vi skal tilbage til troværdighed.

Selvfølgelig skal dyremishandling ikke finde sted. Loven skal ændres, så vi kan komme de rådne kar til livs. Politikerne skal turde udøve loven. MENNNNNNNN vi skal også dele de gode historier med hestene. Uden de gode hestehistorier dør vores sport. Alle har øjne på ridesporten i øjeblikket, og det er ikke gode øjne. Lad os vise den gode hestehistorie, så vi husker, hvad vi kæmper for. Uden kamp og gode hestehistorier vil hestesporten blive taget fra os. Også jer der blot vil ride en tur i havet eller galopere i skoven.

Vi er i et demokrati afhængige af, at vi taler med hinanden. Det vi taler om, skal vi føle, at vi kan se os selv i. Jeg tror på, at det er vigtigt, at medierne afspejler begge verdner. Ikke kun krig, mord og voldtægt, men også de gode nyheder ved livet. De gode historier om fx hvad hestene kan gøre godt for mennesker. Livet er ikke kun mobning, dårlig økonomi og ensomhed.

Det er op til medierne. Medierne er den største magt. SoMe har magt. Spiller du en sang nok gange, hører du den nok gange, taler du nok gange om den, og pludselig tager du dig selv i at elske den sang. Det du ser og hører nok gange, påvirkes du af.

LAD OS derfor dele de gode historier i hestelivet. Lad os forsvare vores sport ved at vise, at vi ELSKER HESTE

Har du en god hestehistorie, et ridt, en magisk oplevelse med din bedste ven. En heling, en tur du mindes som et vendepunkt i dit liv. Jeg deler den gerne her på min blog.. Send den til [email protected] – du kan gerne være anonym. Evt. billede og youtubevideo velkommen i dit skriv

Lad os dele nogle af de gode HESTEhistorier

Læs mine seneste indlæg her: