Korrekt ridning og brug af heste skal implementeres i DRF retningslinjer og ud til klubberne. IKKE overholdning af korrekt ridning skal straffes yderligere, for at vi kan komme videre med hestevelfærd.
Er det korrekt ridning og hestevelfærd at samle hesten som 3 års og tilbyde den shows? Sådan har vi altid gjort, vil nogle svare. Det er ca. 6000 år siden, at den rigtige vilde hest levede. Heste har været en del af menneskets historie lige siden. Historien og traditioner med heste er dybt forankret i hestekulturen i dag.
Vi udvikler os hele tiden, samtidig med at vi bruger ny viden til at optimere sporten.
Så hvad er korrekt ridning for en hest, så den er en glad ridehest?
De professionelle skal gå i front for korrekt ridning
Hvis du stadig har 3 års prøver og shows, ligesom 2 års væddeløb, vil der stadig være tilridning af hesten, når de kun er 2 eller 2,5 år gammel.
Der er lavet en del forskning på ibrugtagning af 1-2 års væddeløbsheste. Væddeløbsheste er ekstriør anderledes end fx DV eller islændere. Og islændere er anderledes end DV eller fjordheste… Derfor skal der mere viden til på området ud fra de forskellige racer. En væddeløbshest er ofte lille og dens arbejde med rytter er meget forskellig fra dressur-, spring- og militaryheste. Væddeløbshestens hoved står over lod, når den løber hurtigt. Hvor dressur hesten ved lod, når den går konkurrence i dressur. Træningen er også forskellig. Væddeløbshesten mere eksplosiv og dressurhesten mere statisk træning (styrketræning).
Min mening er klar.
Heste skal trænes lige fra føl til de dør. Vi har avlet hestene til at blive vores “husdyr”/vores familieven. Men at træne heste betyder ikke, at de skal have rytter på som 2 års og gå konkurrencer som 2,3 eller 4 års for at have den “bedste” kvalitet eller holdbarhed. Gamle heste skal heller ikke kasseres på en fold, hvis de stadig trives som motionshest.
I dag vurderes hestens pris ud fra aldersmæssigt uddannet.
Du kan ride på en hest fra 3 til 5 år (let motioneret), og som 5 års rider den fine runder i LC og alligevel vil argumenterne for salgsprisen være; Den går kun LC? Hesten bliver vurderet ud fra om hesten er alderssvarende uddannet. Og ikke ud fra, at hesten faktisk er fint trænet, har været i skoven, kørt i trailer og sprunget lidt terrænspring. Hesten er sund og rask men den har “kun” gået få LC springklasser (med succes) og ikke LA som uddannelsesskalaen vægter.
Hestens skelet og krop fra 2 til 6 år
Jeg mærker tydeligt forskel, da jeg tilred fuldblods, til nu hvor jeg tilrider varmblod, at fuldblods kroppe er mere skrøbelige, ubalanceret, fordi væddeløberne var føl/plage ved tilridning og varmblod ældre. Forskning viser, at skelettet først er helt udvokset i hestens 6. levealder. De heste, som er store tager endnu længere tid.
Vi lærer hestene fra føl at blive håndteret og trukket med, så de kan blive trygge ved smed og dyrlæge.
3 års heste har godt af bevægelse
Når hesten bliver 3 år (ca. jan-marts), vænner vi hesten til at få sadel på. At gøre hesten ryttervant synes jeg kun er godt som 3 års, fordi så får den tidligt et samarbejde med mennesket. Dog er det vigtigt, at rytteren er let og i god balance i tilridningen. Dvs. ikke hænger i tøjlen og kan følge den unge hests bevægelser uden af genere hesten med rytterens vægt.
Min erfaring er, at en 3 års er nemmere at komme til og starte tilliden med end en utrænet hest på 6 år. Når 3 års hesten har accepteret at have rytter på nogle gange om ugen i let trav 20 meter volte (ca. 1-2 måneder), plejer vi at give dem fri på stor græseng med kammerater (ca. maj til oktober).
Vi starter tilridningen igen til efteråret (november) på nøjagtig samme måde. De har højest rytter på 2 til 3 gange ugentlig og 2 gange løsspringe eller jordarbejde i form af longe 20 meter volte i grime.
Evidens baseret viden på at tidlig bevægelse for heste er godt
Der er artikler og forskning sammen med min egen erfaring vidner på at bevægelse i en ung alder er godt for heste. De er født til at bevæge sig, at vandre for føden.
4 års heste skal fortsat være i bevægelse
Når hesten er 4 år, gør vi stadig det samme med den som en 3 års, ind til vi føler, at hesten er stærk nok til at lave cirkler. Vi rider så meget udenfor som muligt og gerne stubmark ture.
Nogle dage er hesten i longe i grime 20 m volte for at galoppere og opbygge kondition uden rytter. Nogle af dagene er den fri hele hallen og får kondi på den måde (20×40 m ridehal) uden rytter.
Jeg rider meget ligeud på unge heste
Nogle heste kun i let sæde og andre mere nedsidning, alt efter hvad jeg føler, at hesten trives bedst balanceret i. OG mest galop arbejde. Det giver hesten god kondition.
Nogle 4 års har nemmere ved koordinering og holde balancen naturligt og andre 4 års kan ikke styre koordinering af ben. Sidstnævnte heste rider jeg frem i den galop, hvor jeg kan mærke, at de holder balancen bedst og mest ligeud. Som 4 års laver vi mange overgange fra galop til trav, trav til galop. Samt når vi traver også mange overgange fra skridt til trav, trav til skridt. Jeg rider over plastikbomme og styrker hermed hestens koordinering og optimerer dens fokus. Det styrker bagtil, at hesten skal starte motoren i forskellige tempi og det højner rideligheden. Jeg bruger altid stemmen, og så lidt ben/tøjle som muligt til temposkift og halve parader. Eftersom vi indtræner føl, samt tilrider via stemmen, så er de allerede bekendt med denne form for hjælper i den fortsatte uddannelse.
De varmes op 20 m volte longe eller ved at gå med hesten skridt 10 min uden rytter og skridtes af 20 m volte 10 min skridt uden sadel og rytter. De rides ca. 15-20 min med rytter.
Som tilridningsrytter skal du være modig og tålmodig
Som tilridningsrytter skal du have en viden om unge heste, eller en fra jorden som guider dig.
Med tiden er jeg blevet endnu mere opmærksom på at lade hestens hoved være, hvor den har lyst til at have det. Udstyr så lidt på som muligt for at hesten har bevægelsesfrihed, holder balancen bedst og du føler den arbejder bedst under dig. Jeg elsker at nørde i trenser og i samarbejde med dyrlægerne diskuterer vi ofte hestenes ekstriør og bevægelsesmønster, samt hvor hestene trives mentalt bedst. Her vandt jeg mit første amatørløb som 12årig på fuldblodshesten Sweet Rebecca.
Fremaddrift kommer når hesten bliver stærkere
Fremadaddriften skal komme bagfra, derfor mærker jeg også tit, at når du vil have mere kontrol på hestens galop, slår hesten med hovedet og/eller åbner munden. Her fortæller den faktisk mig/rytteren, at den opgave var hesten ikke klar til endnu. Så rider jeg igen hesten fremad til hesten igen er rolig med hoved og mund. Og måske prøver jeg en gang til og korter opgaven, eller jeg giver hesten nogle uger mere i let sæde. Af erfaring ved jeg, at jo mere du rider på hesten, jo stærkere bliver hesten og lige pludselig kan hesten samle sig og holde til træningen uden problemer. Det koster blot meget tid og tålmodighed.
Fikseringstøjler og udstyr
Jeg har haft nytte af chamboin løs, hvis jeg har en rå hest, som jeg har følt ville løbe løbsk, når vi tilred den. Vigtigt, at hesten stadig kan gå let op med hovedet. Disse heste forekommer heldigvis få af i min tilridningskarriere.
Fiksering bruges forkert, når det bruges til at skynde processen. Dvs. at bruge den til at få den ned med hovedet. Indspænding (fikseringstøjle) skal bruges til at hesten suger frem til biddet i longen.
Sparker din hest, slår med hallen, bukker eller stejler…
Heste er forskellige i blod, ekstriør, størrelse og hermed også fysisk og mentalt. Derfor er det vigtigt, at du lærer at lytte til den hest, som du sidder på. Ingen heste starter deres ridekarriere med en plan, at nu skal de være frække og drille rytteren. Det du lærer den unge hest, husker hesten for evigt, også de dårlige vaner!
Går en hest pludselig ikke fremad, sparker ud for schenklen, slår med halen, åbner munden, bukker i landingen af springet hver gang. Når du vil samle hesten, korter den galoppen, hopper på stedet, så er det ikke et trick hesten lige har fundet på. Hesten har helt sikkert prøvet at fortælle rytteren det via små signaler over tid. Hesten har sagt på et eller andet tidspunkt til rytteren uden at rytteren har lyttet, at hesten ikke er med på opgaven. Et skridt tilbage i processen på det tidspunkt havde gjort underværker, for at hestens adfærd ikke var kommet til det, som nogle vil kalde; FRÆK, bandit, snu… Der er altid en grund til, at hesten viser tydelig konfliktadfærd.
Det er vores pligt, uanset om du er tur-, motions- eller konkurrence rytter, og i hvilken som helst disciplin at lytte til hestens signaler (også de små signaler). Det er os mennesker, som har valgt, at hesten skal være ridehest. Vi vælger, hvornår eller om den får mad eller vand. Hvornår den skal ind fra fold, om den skal på fold. Vi bestemmer over hestens liv. Derfor er det også vores ansvar at lære om hestens adfærd/biomekanik, så vi kan give hesten det bedste heste- og ridehesteliv.
Håber mine blogindlæg giver inspiration til at bakke op om optimering af hestevelfærd i hesteland, men også bevaring af ridesporten ved optimering af viden og forskning på området.
Tak fordi I læser og deler mine blogs. Viden er vejen frem til happy horses
Med mine 45 år sammen med heste og har tilredet unge heste siden jeg var 8 år. Som 10 år red jeg væddeløbsheste til uden at vide, hvad jeg gjorde. Ubevidst lært jeg at kommunikere med heste, så de blev rolige omkring mig, så ejere og trænere blev glade og lod mig ride gratis. At ride og passe heste har været min passion, siden jeg så en hest første gang som 2 årig. I dag lever jeg af at tilride og har tilredet ca. 2 stk gennemsnitlig hver måned de sidste 20 år som professionel. Stort set alle heste, som jeg kommer til stævne på, har jeg selv tilredet og uddannet. Her er det Sif på 14 år. Hende red jeg til som 3 års.
