Negativ energi er den dårligste cocktail for alles liv. Både Dig som har NEGATIVITETEN i din krop og skyder ud med din negative energi, men også dem du omgås, som smittes af din negative energi.
Et sundt helbred kommer med positiv energi. Dvs. vær glad for det, som du laver mens du laver det, ellers gør noget andet. Du er din egen lykkes smed. I Danmark har vi muligheder. Du alene kan ændre din indstilling oppe i hovedet, hvis DU VIL. Tænk positiv. Gør noget! Du får det så meget bedre og bliver så meget yngre.
Uhelbredelig sygdom er lort
Sygdomme som er uhelbredelige og giver dig daglige smerter lever mange mennesker med hver dag. Jeg har nogle på nærmeste hold, som lider men alligevel smiler. Jeg selv følges af hjertelæger flere gange årligt. Du kan ikke ændre din situation og helbrede en uhelbredelig sygdom. Men du kan få det bedste ud af din tid netop ved at ændre dit mindset. Din energi styrer dit liv.
En dårlig dag er okay
Og jep du kan være hurtig, stresset, træt, i dårlig humør en dag på job. Det hører med. Men at være negativ mange dage og uger gør dig træt og opgivende, mindre motiverende.
Gør noget andet end at lade dig gå på af din dårlige dag. Få det ud af kroppen; Skridt en tur i stedet for at træne, træn en hest mindre. Tag en længere morfar, når du er færdig med at arbejde. Sørg for at stryge aftaler på kalenderen og turde sige til folk; Du skal ha alenetid og en morfar. Sig til din familie, at de må lave mad, rengøre eller hente børn i dag. Du behøver ikke være perfekt i alle gøremål, fordi det slider din krop. SIG til dem du har kær. JEG behøver alenetid! Din alenetid giver dig ny energi.
Jeg lever godt og sundt, fordi jeg gerne vil kunne holde til mit job, men også fordi jeg mærker, at det giver energi og energi giver lykke. Jeg drak før i tiden COLA, så blev det for meget for min krop og jeg stoppede helt. Som 32-årig drak jeg mange energidrik om dagen, men så fik jeg den berømte hjertebanken og en læges tale; Så tog jeg en kold tyrker og stoppede med det. Jeg prøvede at leve uden sukker en hel måned. Hvorfor; Bare fordi jeg kunne. Nu spiser jeg bland selv slik hver fredag og ikke hver dag. Jeg undgår hvidt brød og foretrækker rugbrød.
I 2022 brækkede jeg næsen. Red videre. Kørt hjem. Holdt pause hjemme. Ingen ejer spurgte til mit helbred. Måske fordi de var bange for, om jeg kunne ride. Måske fordi de ikke vidste, at jeg brækkede næsen, og at det var alvorligt. Sig nej, sig din mening. Mennesker udefra ser ikke altid det, som du tror, at de ser.
Her nogle fif til dig som gerne vil være fysisk/mental stærk
- Spise varieret men sundt mad. Hav rytme og system i dine måltider. Morgen kaffe + musli + vand. Saft, gulerødder, rosiner, nødder, banan/æble mellem ridning. Middagsmad; brød, grønt,saft.. Aften: pasta/kartofler/ris, kød, grønt eller blot kød grønt eller blot pasta grønt.Tag kun det med ind på bordet som du skal spise, så spiser du ikke en ekstra portion.
- DRIK løbende. Tag altid en drikkedunk saft med i stalden. Undgå sodavand, fede drikke og energidrik. Drik rigeligt vand.
- Spis grønt; gulerødder, avokado, salat (jeg elsker cæsarsalat uden kød). Spis lidt grov eller mørkt brød, undgå hvidt brød
- Spis de usunde sager efter de sunde, så spiser du mindre usundt. Bedst er selvfølgelig helt at droppe det usunde.
- Start din morgen som du plejer og husk at STÅ op til tiden. Hav system i din uge og husk din halve eller hele fridag. Rider du hver dag så sørg for at ha en fast dag eller to, hvor du rider mindre eller slet ikke.
- Træn din krop med udmugning, centerarbejde eller måske en ekstra sport som løb eller vægttræning, badminton eller svømning. Det er godt for kroppen at dyrke flere motionsgrene.
- DRIK mindre alkohol og stop rygning. Undgå mængder af dårligt, fordi når du bliver 50 ligner du en på 70. Og ingen ansigtsløftninger, fedtsugninger eller andre kropskirurgiske behandlinger kan fikse det. Stik i dig selv for at tabe dig – det er alt sammen hurtige løsninger som hævner dig senere hen.
- Tag en pause hver dag. Min pause er min morfar hver dag efter min middagsmad. 1 time i drømmeland er klart den som har gjort mig mentalt og fysisk udholden i dag. Du tænker og præsterer klart bedre, hvis du kan finde balancen mellem at trække stikket og presse kroppen.
- Vær dig selv og sig din mening til din chef/chefer/omverden. Sig Nej og sig fra, hvis du kan mærke din krop og dit sind ikke er DIG. Ved at gå i dialog og åbne op for dine tabuemner, får du det MEGA meget bedre. At tie og skjule smerte, gør det kun endnu sværere at komme ud af på sigt. Og samtidig er det ikke sikkert, at de mennesker omkring dig ser dig, som det du føler. Derfor tal med dem, som du omgås, så løser tingene sig og du får det bedre. Og hvis ikke – forlad det negative miljø og find et/byg et andet positivt miljø.
1 måned senere var mit ansigt helet igen efter min næse brækkede. Jeg har selv valgt et liv med mange knubs, så derfor er det også kun mig selv, som kan sige fra, når nok er nok.
Sportsaktiviteter er sundt for krop og sjæl
Jeg har siden jeg var 2 år gammel dyrket sport. Jeg startede med gymnastik og sluttede det i 7 klasse på konkurrenceholdet. Gymnastikken kommer mig til gode ved tilridning i dag, da jeg stadig er smidig på hesten.
Derefter dyrkede jeg alt lige fra svømning, basketball og rafting/rappelling i den lokale fritidsklub. Badminton lærte jeg som 16 årig plus at stå på ski, mest for at imponere min mand. På Uni dyrkede jeg 3 års fitness, hvilket har givet en stærk krop og nogle gode træningsmetoder fra trænerne, som jeg også bruger i dag.
Min vilje er styrket via sport og gennemføre sport, gennemføre jobs og uddannelser og har gjort mig til det konkurrencemenneske, som jeg er i dag.
Mit liv mit ansvar
Ingen ejere skal presse mig til opgaver med hesten, som hverken hesten eller jeg er i stand til mentalt eller fysisk at udføre. Jeg kan styre min vilje, og presse den til der, hvor VILJEN skal hen.
Smerte er en del af min hverdag, så derfor mærker jeg den ikke på samme måde som ikke atleter. Jeg har lært at lytte til, hvornår smerten er vigtig, og hvornår restituering kommer ind. Min mor blev kun 55 år. Hun fik kræft og døde stærk i sind uden en tåre, selvom sygdommen åd hendes krop op. Et syn og en oplevelse, som vendte op og ned på mit syn på livet; Piv mindre – lev mere.
Mine mange skader gennem ridning har jeg brugt til at læse min krop. Jeg ved, hvornår kroppen er sulten, får ondt, hvornår forkølelse er på vej eller hvordan jeg undgår den… Jeg kender min hvilepuls, min puls når jeg er spændt/bange/utryg. At holde dig sund og rask kræver, at du tør kende din krop og stoppe, når den siger stop.
HVEM kan
DU KAN, HVAD DU VIL