Hvordan huser jeg både topryttere og -heste sammen med bredden og rideskolehestene. De ryttere som knap ved, hvordan en hest ser ud, når de ankommer, ofte hånd i hånd med uvidende forældre. De ryttere som skal lære at trave og se/føle, hvornår hesten er i rigtig galop? Og de ryttere som springer høje klasser og har DM eller internationale sejre som mål? Er det overhovedet muligt at samle bredden og eliten på samme sted uden gnidninger mellem de forskellige mennesker?
Opskriften er simpel
Struktur og regler og en ridelærer som kan kommunikere med de fleste og tør tage ansvar og sige nej, sige REGLERNE højt og være en leder. En leder skal være synlig på hestestedet. Folk ved, hvornår jeg er at træffe. Folk ved også, hvornår jeg ikke vil forstyrres.
Du kan stadig være fleksibel og spontan, selvom du har regler og rammer.
Struktur via en tidsplan og ORGANISER´. Vær god til at svare folk på sms. Stå op til tiden hver dag. Planlæg dage, hvor du har fri. Svigter disciplinen, så kommer du bag ud med opgaverne, og så skaber du myldertanker, som giver uro. Ro gir dig mulighed for at arbejde i nuet, være tilstede for dine heste og kunder.
Elsk dit job at lære andre alt, lige fra hvordan sadlen skal ligge på hesten, til ekvipagen skal springe deres første spring.
Mine ryttere, opstaldere samt kunder til tilridning og køb af heste kommer på de tidspunkter i stalden, hvor rideskolen er lukket.
Jeg har 3 dages undervisning på rideskolehold. Torsdag til søndag er der halvpart på ponyerne 2 af dagene, hvor de også kommer på forskellige tidspunkter men på tidspunkter, hvor mine ryttere og jeg som regel ikke rider. Når der er kunder til hestene, skrives der en sms rundt, hvilket tidspunkt ikke er muligt at ride i hallen. På den måde skiller jeg eliten og bredden ad. Samt jeg kan arbejde i ro og sikkerhed med min ridning.
Hvorfor ikke lade folk komme, som det passer dem. I kan vel ride sammen? AT ride sammen er næsten umuligt, fordi det er ikke altid at ungerne kan dreje ponyen. De unge heste, som jeg sidder på, bærer ikke over med fejl. Det gør elevhestene. De unge heste skal lige rides til, have vanerne godt ind på livet, før de møder Sanne, som ikke kan dreje ponyen.
Børnene bliver også bange og usikre, når jeg springer rundt. Her kan hurtigt komme sure miner samt sladder i krogene, hvis du ikke føler dig tryg og glad til ridning. Også opsadling skal der ikke være folk på staldgangen, som vi skal flytte på, så går der alt for lang tid om at ride de 12 heste, som vi rider mellem kl. 7-14. Smed, dyrlæge, massører, kunder og hesteejere skal der være fokus på og ikke på at svare på spørgsmål, om opsadling eller hvor Tors grime er.
Og der sker hurtigt flere fejl, når der er urutinerede i stalden. Og skader er vigtigt at undgå både for hestens men også for økonomiens skyld.
Alt på vores sted er organiseret og regler opsat, sådan at alle ved, hvordan tingene foregår her. Vi gør reglerne til vaner. Du tænker slet ikke over reglerne, fordi sådan er det bare her. Tværtimod er folk afslappet, når de ved, hvordan alt foregår. Hvor hestene og udstyret befinder sig. De føler, at det er nemt at hygge om hestene og pludre med hestevenner, når de kan gøre tingene i tryghed.
Hestene er også trygge, når de kender deres fold-,spise- og arbejdsrutiner.
Jeg er også tryg og har ro omkring mine opgaver og med mine mange roller i virksomheden Georgia Horses.
Jeg har selv engang været begynder, let øvet og hobbyrytter. Det er her vi alle starter. Da jeg var hobbyrytter, troede jeg, at de ryttere i tv var født stjerner, og at det var umuligt at blive så god. Jeg troede også, at min folkeskolelærer Jørn var den klogeste i verdenen. Jeg blev klogere.
Med træning og flid bliver du bedre til at håndtere heste. Din viden bliver større. Du bliver tryg i det, som du laver. Når begynder bliver til let øvet og let øvet bliver til øvet, så begynder enetimer og halvpart at trænge på. Så kommer måske stævner og egen pony, og så nærmer vi os en helt anden verden.
Trappen op ad ser jeg som en videnstrappe – bliver du stående på det samme trin, får du heller ikke den samme erfaring og viden, som en der er højere oppe ad trappen.
Jeg mener, at trappen er uendelig, da du aldrig bliver færdig med at kunne lære nyt.
Det skal være passion og lyst, som driver dig op ad trappetrinene. Hverken forælder eller træner kan presse dig opad trinene. Ikke alle VIL være eliteryttere. Det er altid ok at blive stående på dit TRAPPETRIN. Der skal være plads til alle. Blot ikke på bekostning af sikkerheden eller hestenes ve og vel.
Derfor tror jeg på, at de to miljø skal skilles ad. ELITEN og bredden er to forskellige verdener. Men det hedder ikke, at den ene verden er bedre end den anden. De to verdner står blot på hver deres trappetrin. Alle der vil, kan komme op ad trappen. Det er helt op til dig selv, hvilket trin du vil blive stående på.
God ridetur på vej op ad VIDENSTRAPPEN
Skriv gerne din kommentar til mit indlæg
Læs mine seneste indlæg her:
