Træningsmetoder ved os

Træningsmetoder ved os

8. december 2023 Af Georgia Timmermann
Mens andre er i gang med at bekrige hinanden i hesteverdenen, så holder vi fokus på pasningen og træningen af vores 4benede venner herhjemme på Fyn. Fordi lige netop godt hø og motion er vigtigt, så undgår du forstoppelse og kolik + har en glad og træt hest. Lidt ligesom når du selv har dyrket motion eller udfoldet dig fysisk, så sover du tungere og rarere.
Alle markeringer viser video fra vores youtubekanal - blot tryk derpå

Vi connecter med heste:

Vi strigler og connecter med gamle som nye heste, taler om udviklingen omkring hver enkelt hest. Vi prøver at tænke ud af boksen, hvis hesten siger fra. Vi klapper i vores hænder af glæde, når hesten siger til. For os er den positive udvikling, at hesten tillidsfuldt går fremad til hånden den bedste nulrunde, som vi kan få. Det er ikke en selvfølge, når du rider unge heste på 3 til 5 år. De kræver utrolig mange kilometers kondition og korrekt træning, nogle mere end andre for at få sat krop og muskler.

Jeg deler nedenfor vores træningsmetoder med hestene:

  1. Fri kondition. Her lægger vi blødbomme ud som en slags galopbane, så hestene bruger hele hallen. Jo mindre volte jo mere belastning på hestens koder og sener. Vi sørger altid for, at hesten er fremadgående i alle gangarter uden at være oppe at køre. Vigtigt at lære hesten at arbejde med energi men afslappet. En spændt badmintonarm skaber også spændinger, uanset hvor hårdt du slår. Og spændinger på lang sigt= skader. Det samme med en spændt hest.
  2. Løsspringning. Her laver vi 1 eller 2 spring på hver lang side, nogle gange et dobbelt spring men kun lodrette med fyld. På den måde kan de springe begge volter. Vi bruger løsspringning til at se på hesten, hvordan den galopperer, changerer, er i balance og hvordan den mentalt løser opgaven; er den modig? Er den ivrig? Er den anspændt? Stopper den ved kasser og vand? Du kan se så meget fra jorden. Vi springer sjældent højt med hestene. Hvis vi en dag tester hesten med lidt højde, så er den rutineret til opgaven og klar til større opgaver.
  3. Longerer i grime. Gør vi ofte for at kontrollere gangarter og tempo. Ofte longerer vi i grime fordi hesten i ridning går for dybt. Her kan du også se, om den kan holde galoppen og er afslappet i galop og hvor samlet den kan gå i galop, før den går på forparten eller helt i stå. I grime longerer vi også før et stævne, så vi kan se om hesten er rengående, hvordan hesten har det. At læsse en hest lige fra fold eller boks er NO go ved os. Vi tjekker lige, før vi læsser, så vi ved, hvis en sko er tabt/halt ved ankomst, så vi kan lokalisere, hvor skaden opstod.
  4. Longerer med indspænding for at lære den biddet og kontakten til hånden at kende, uden at der sidder en tyk trunte og rykker i munden eller bumper hesten i ryggen. Denne øvelse gør vi ofte også med sadel og hele vejen rundt jf. pkt. 1.

Heste husker:

Dette er de mest brugte trænings- og konditionsmetoder uden rytter vi bruger. Ofte når vi rider til, så traver jeg først i longe. Når jeg skal fri i ridehallen og hele vejen rundt, så har vi hesten fri med sadel og trense inden jeg stiger op og rider frit (jf. pkt. 1). Heste husker. Vanen at hesten er fri på samme måde, som når jeg sidder på den, gør hesten mere tryg første gang med rytter rundt i trav i hallen.

Ligeledes når jeg første gang skal springe på hesten, så har vi ofte dagen før løssprunget nøjagtig samme spring samme måde. Så sidder du egentlig blot som en dukke deroppe og skal prøve at være til mindst gene for hesten.

Heste husker. Du har ansvar for at skynde dig langsomt, så hesten kan overskue opgaven, som du byder den. Hesten har ikke selv valgt opgaven, derfor er det også vigtigt, at du gør den klar til at løse opgaven.

Du har som rytter ansvaret for at udvikle dig som rytter. At tilride heste kræver mod, erfaring og god balance = fit rytter. Nedenfor kan du lytte til video og blive inspireret til at udvikle dig som rytter:

du stiger op og ned

du springer på hesten springdressur

du vasker hesten

du klipper hesten

du læsser hesten

Læsse hesten første gang til træning

du rider ude på tur

du rider i trafikken

du rider på opvarmnings- og stævnepladsen kræver et blogindlæg for sig selv

Caboo har været svær i starten af tilridningen. Video ovenover viser den lange vej til tillid. Han stoppede eller gik ikke fremad, fordi han ikke troede på sig selv. Dags dato er han modig og tillidsfuld

5 års Caboo

Hvert et skridt du forlanger hesten ud i, reagerer hesten på og den husker. Fx var jeg til clinic den 28. november – bedste træning ever. Caboo er en meget forsigtig hest og vejen til det, som i ser her på video, har taget 1 1/2 år kun med tillidstræning. Han panikker, hvis han ikke kan overskue de nye opgaver, som jeg byder ham. Han har travet bomme i over et år nu og alligevel kan de mange bomme efter hinanden stadig forskrække ham. Bedst er at starte med 2 stk. lidt fra hinanden, så 4 stk., så kan han overskue alle opgaver med bomme. Ugen efter skal han måske lige starte på samme måde igen.

Til Clinic overraskede Caboo alle ved at se ud som om, at han ikke ville springe, fordi han ikke vil over den bunke bomme foran ham. Men i virkeligheden er han bare usikker. Med et lille nus på halsen, beroligende stemme og tålmodighed sammen med Bjørn nede i det andet ridehjørne, tog det kun 5 min at vise ham, at det bare var springning, at vi var til. Og vupti se lige, hvordan han overrasker Maria Gretzer her, fordi han blot gennemfører banen med lethed

Nedenfor vores youtubekanal: 18 års arbejde med heste.

Longere i grime – se hesten, fysisk som mental

Varme op i cirkel uden longe før løsspringning

Longere med indspænding

Motionere frit uden spring eller rytter

Løsspringning med tillid

Læs din hest fra jorden før du går til ridning

Alle skal kunne læsse vores heste med tillid

Læs mine seneste blogs: