Dine sanser kan gøre dig bedre til at forstå din hest
Dine sanser kan forbedre din ridning og pasning
Held er noget DU træner
At holde hesten glad og rask er ikke kun held. Jo mere du træner, jo heldigere er du. Så jo mere du øver dig på at ride og passe heste, jo bedre bliver du til det og jo heldigere er du. Du skal åbne op for dine sanser og lære at bruge dem uden egentlig at vide at alle dine antenner er ude.
Jeg tror på, at jo mere du er sammen med hestene i deres rutiner og brænder for træning og pasning. Jo mere tænker du som en hest. Og jo bedre bliver du til at undgå uheld med din hest. Du kan sågar forebyg og undgå skader, hvis du øver dig længe nok.
Bruger du dine sanser, når du er sammen med din hest:
SER DU til hesten: Vil min hest ind fra fold først, så kommer den det. Vil den trækkes til løsspringning, så gør jeg det, i stedet for at jage den ned i enden. Blot for at undgå stress. Heste skal være aktive uden stress både til træning, på fold og i stald.
Se på din HEST, når den spiser og drikker, når den er på folden eller når den er i boksen. Spiser den skævt, spytter den maden ud, savler den, drikker den nok. Slikker den på lågen. Alting kan være mangel på noget eller en vane den har fået, godt eller skidt.
Se på din hest, når den er træt efter træning, eller når den er frisk før træning. Kender du din hest, så kan du næsten forudse om den er syg eller ved at blive det. Hermed kan du hurtigere opdage ændringer ved din hest og opsnappe evt. sygdom på vej/skade på vej.
Stresser den i boksen pga sidemanden, flyt den til en anden sidemand. Trives den i sin boks og på folden. Ønsker din hest en foldkammerat eller vil den helst bare snuse/knubbe sidemanden.
Min hest skal være glad og frisk, når jeg sætter mig op – villig til frivilligt at gå fremad. Min hest skal synes træning er sjovt, ellers må jeg se på, hvad jeg kan gøre bedre i mit management og min ridning.
Lugte
LUGTER DU til din hest. Lugter hoven, fordi den har sur stråle, skal du reagere på det. Lugter hesten dårligt ud af munden, så kan der være en rådden tand. Lugter der anderledes i stald eller i hestens foder, skal antennerne være ude, så du kan undgå at hesten spiser dårligt mad.
Høre
HØRER du din hest. Jeg rider i hallen og hører uro ude på foldene. Jeg kigger selvfølgelig ud og ser at en anden hest er gået på den forkerte paddock. Eller de løber vildt rundt pga noget plastik, som er kommet deres vej, eller fordi stormen driller. De er tæt på at bryde ud af folden i panik. Gør dine sanser til en vane og undgå ulykker.
Jeg hører også efter deres vejrtrækning, når jeg træner. Jeg kan hver en vejrtrækning på hestene. Nogle som puster kraftigt, andre som holder vejret, hvis de bliver stresset. Nogle som siger stønnelyde, og andre som siger meget lidt. Nogle som måske har strubepipning lyd. Ændrer hestens lyd sig, kan det være, fordi den reagerer på dine hjælpere negativt. Måske se hesten noget. Måske er den stresset. Vær åben overfor dine sanser og lær din hest at kende. På den måde kan du ændre det, som du gør, så hesten bliver glad.
Lyt om din hest hoster og hvilken slags hoste. I hvilken situation hesten hoster (stald, fold, ridning). Opsnapper du din hests hoste i tide, kan du undgå kronisk hoste eller finde ud hvor den har fået hoste fra (hø/wrap eller støv/el. Allergiker).
Smage
Smager DU på det, som din hest får: Ja jeg smager selv på foderet og sliksten. Hvis hesten skal have noget nyt eller nyt ankommet foder (er det frisk), blot for selv at have en ide om det smager gammelt, og hvad smagen er. Jeg ved, hvilken smag de forskellige heste bedst kan lide.
Røre/føle
Føler du din hest: hvordan den går i sine bevægelser – ændringer – er den som den plejer – bliver den ringere eller bedre.
Går den anderledes ud af boksen, stop op, vær opmærksom – gør noget andet – tjek hesten.
Springer den pludselig skæv, kigger den pludselig – Løsning – måske et trin tilbage i træningen og prøv igen eller noget andet. Rid en tur, tag den i grime og leg i longe. Giv den nogle dage uden rytter og bid blot sammen med dig. Eller måske har din hest ondt et sted og prøver at fortælle dig det.
Føl på din hest, rør ved den. Er hesten varm. Skal den have et koldere eller varmere dækken på. Hvordan er den, når du strigler, gnubber den – kan den lide hård gnub eller fin blød strigle. Hvordan ser dens ben ud – udvikler der sig; galde eller har den nogle andre ændringer. Kend din hest´s krop.
Brug sanserne når DIN hest har det godt, så DU kan vide, når den ikke har det godt
Antennerne ud
Tak fordi du læser med på min blog. Jo flere læsere gir´ mig lysten til at dele min hverdag med heste