Ridesporten dør af sig selv

Ridesporten dør af sig selv

Hvis vi

  • gør, som vi plejer
  • ikke får et andet fokus end kun på eliten

så dør ridesporten helt af sig selv. Så behøver vi ikke politikere som socialdemokratiets Fuglsang til at tage initiativ til regler.

Ridesporten er blevet for dem med mange mange penge

Ridesport er ikke kun eliten

Jeg hepper på vores OL deltagere, og det ved de. Mit skriv har intet at gøre med at skære ned på eliten. Mit skriv drejer sig om vores fremtidige ridesport, hestenes velfærd og om uddannelse af unge heste, som er min passion.

Hvordan motiverer vi nye medlemmer til at vælge ridesport?

Uden nye medlemmer som vil dyrke ridesport => ingen DRF

Uden rentable rideklubber med rideskoleryttere => ingen nye aftagere af ponyer og heste=> Ingen deltagere til stævner =>ingen penge til DRF => ingen ny ELITE

Hvem og hvad står Dansk Rideforbund for?

Dansk Rideforbund (DRF) er en idrætsforening under Dansk idrætsforening (DIF). DRF skriver om sig selv på DRF hjemmeside således; DRF er en moderne og professionel fritids- og idrætsorganisation i særklasse. Vi udfordrer og udvikler årtusinders traditioner og færdigheder i samspillet mellem hest og menneske.

DRF har mere eller mindre enevælde, så de kan sætte priserne/gebyrer uden at tænke på konkurrenternes priser. Vil du holde eller deltage til stævner, betaler man de faste gebyrer/licenser DRF har sat.

Nogle tanker fra MIG:

  • Bidrag til stævnearrangørerne med teltbokse. DRF køber egne staldtelte og laver en ordning til medlemmerne om at leje dem ud til fordelagtig pris. Transport og opsætning kræver også at være en del af det. Måske et sponsorat fra et transportfirma. Og på den måde sæt priserne fast fx max 750 kr. for overnatning til stævner, altså 250 om dagen. Selv medbringe spåner. Eller find en leverandør som vil hjælpe med spåner/easystrø til ok priser til rytterne = For rytterne uden udgifter for klubberne.
  • El til stævner 1250, 1500 versus 750 (også om sommeren) – det er jo helt crazy. Så meget strøm skal du ikke bilde mig ind, at rytterne bruger pr. lastbil/campingvogn på 3 dage. Måske valg mellem dags strøm eller pakke….
  • DRF: Giv klubber muligheder for at lave B0 klasser, hvor ryttere der rider nul får deres startpenge retur. =bliver attraktiv at uddanne heste og ride B0 i stedet for altid at melde klasser med omhop. = win win for hestene som ikke får redet benene væk under sig. Lav tiden skarp/normal så folk lærer at ride i et højt grundtempo med gode vendinger. På den måde klargør du dem til omhop men uden at ride benene af hestene = hestevelfærd=uddannelse af rytterne.
  • Frivillige skal motiveres i klubberne. Der er megen aflønning forbundet med stævner – måske hvis klubberne havde frivillige nok kunne dette spares væk. Det kræver mange frivillige at afholde stævner. Frivillige er en uddøende race og de som er løber for 2 måske 4 personer til aktiviteterne – det kører de hurtigt surt i. Mange bække små gør en stor å. DRF kan lave en kampage sammen med klubberne. Måske endda lave en SoMe gruppe, hvor frivillige fra hele landet melder sig til at ville hjælpe klubber rundt om i landet som; speaker, parkeringsvagt, opvarmningsopsamler, banepersonale, stå ved indgange, cafeteria… En gruppe klubberne kan skrive i, når de mangler hjælp. Få en frivilligansvarlig til at styre og lede denne SoMegruppe.
  • VI SKAL hylde de frivillige endnu mere end vi gør. Måske via en kæmpe FRIVILLIGES-fest sidst på året. Det skal være attraktivt at være frivillig i klubberne. Frivillige skaber sammenhold =>godt ry til ridesporten og glæde til sporten og hestene.
  • Samtidig er det også blevet vanvittig dyrt at avle. Fra hesten fødes til den er ridehest, går der mindst 4/5 år. Det koster omkring 100.000 at lave en 3 års hest. Så skal den tilrides. Hvis det skal gøres, som jeg og mange forskere (jf. Sue Dyson podcast 3.maj 2024 i uanvendelig eller Ridehest) mener, at det burde, så tager det tid. TID koster penge.
  • Vi avler også mere ædelt end før i tiden, da avlere fokuserer på at lave en tophest og ikke en almindelig ridelig hest til den almindelige amatørrytter. De avler sensitive eksplosive heste til den professionelle rytter eller til toprytterne.
  • For få ryttere brænder for processen men mest for resultaterne og sporten med hesten. Hestevelfærd kræver fokus på processen. Vi skal uddanne rytterne til at have fokus på træning/undervisning frem for stævner/resultater. Resultater kan også være at tilride eller lykkedes med en øvelse til træning.
  • Sporten skal være for at teste din træning derhjemme. Træningen skal altid have første prioritet fremfor konkurrencen. Samtidig skal vi huske at avle til rideskoler og nybegyndere hvor det at være sammen med og lære om en hest burde have første prioritet fremfor at ride galop førend du ved hvordan du trækker med en hest. Det kræver heste modsat de, som vi avler i dag.
  • Mange klubber mangler økonomi til at elevskolen kan være rentabel. De mangler rideskoleheste. Klubbernes økonomiske overlevelsse er ofte afhængig af de stævner, som de årligt afholder. Dårlig stævnedeltagelse = dårlig økonomi. Hvordan hjælper vi her?
  • Forretning versus hestevelfærd er også blevet et ømt emne. Nu må ingen tjene penge mere. Tjener du mange penge på stævner, kaldes du grådig. Tjener du penge på heste, er du nærmest dyremishandler. Det er de færreste, som alligevel bliver rig på HESTE. Vi skal turde italesætte, at hestesporten også er en forretning, hvor materialer i form af udstyr, biler, hestetrailere, trucks, hegn, boksmaterialer, strøelse, foder tjener penge på at hestene rides på. Ridecentre som beskæftiger mange mennesker i hesteindustrien i form af; butiks-staldansvarlige, dyrlæger, smede, behandlere, udmugere, undervisere, rengøringspersonale, chauffører…

Forretning må aldrig blive på bekostning af hestens ve og vel

Det må ikke blive et tabu; forretning versus hestevelfærd – men noget vi skal turde tage en dialog om.

I bund og grund handler det om, at der skal en masse ryttere til i bunden af pyramiden, hvis toppen skal være stabil. Det kræver at bunden og toppen arbejder sammen, ellers dør ridesporten helt af sig selv. Og dør ridesporten, ja så er jeg sikker på, at ingen må ride på hest hellere ikke dem uden sadel, strandtursrytteren eller dem som har meldt sig helt ud af konkurrencer.

Jeg har ikke opskriften – kun at vi er hestenes stemmer. Måske har du opskriften. Tak fordi I læste med