Sydvestfyns Rideklub blev nr. 5 til DM f hold uden SIF og jeg

Sydvestfyns Rideklub blev nr. 5 til DM f hold uden SIF og jeg

14. september 2024 Af Georgia Timmermann

Sif er skadet. Jeg er stolt af holdet, som i dag sikrede Sydvestfynsrideklub en 5. pl i finalen.

Sif og jeg til gallashow 2024.
Sif og jeg nyder vores tid sammen både hjemme og til stævner. Snart 12 års ægteskab. Her ses vi sammen til gallashow marts 2024, hvor jeg var klædt ud som frihedskæmperen Wallace fra yndlingsfilmen Braveheart.

Da jeg har solgt min anden MA hest, havde jeg ingen backup til finalen. Det var lidt øv, at jeg ikke kunne hjælpe mit hold.

Caboo er kun 6 år

Caboo har kun gået en enkelt 125 og er kun 6 år. Han er ikke klar til store opgaver endnu, så vi tog en stille og rolig stævnetur i går i B0 105 cm sammen med Ivanhoe på 5 år. Her sikrede vi os 4 nulrunder. Derefter kunne vi bruge resten af fredagen og lidt af lørdag på arbejdsdag på vores hestested.

Her ses San Greal som 8 års i vores første 145 cm, hvor vi til alles overraskelse leverede en nulrunde.

Sif har fået en gaffelbåndsskade

Sif har fået en gaffelbåndsskade. Jeg er ret usikker på, hvornår den kom. Dyrlægen mener skaden er akut. Jeg fik 3 D scannet alle 4 ben. Så der røg endnu et år uden ferie ha ha ha. Sif har fået flere gange schockwave på begge bagben. Dyrlægerne kunne måske godt have gjort hende klar til DM, men det ville være et sats om restitueringen var nok. Det ville jeg ikke satse, uanset hvor meget jeg end gerne ville ride DM for hold. Sif kommer først og sporten næst. Hun har heldigvis måtte skridte og gå på fold hele tiden. Nu skal fibrene så blot hele sig stærke nok. Vi scanner koden en sidste gang plus en sidste gang schockwave.

Heste skal holdes glade

Godt vi så skaden i tide. Stopper jeg med at ride på Sif, så tror jeg hun bliver deprimeret. Sif er vant til opmærksomhed og at vinde. Hun er en hoppe, som selv gerne vil bestemme afstande og tempo på banen – ikke for meget forstyrrelse fra jockeyen. Men så går hun som regel også nul og i præmie, hvis jockeyen giver hende lidt frihed til at være kreativ. Det holder Sif glad, at hun kan være en del af beslutningen på banen. Pablo var ligeså. Måske er det den måde, som jeg uddanner heste på, at de får megen kreativitet, mod/vilje eller andre vil måske kalde det; ikke helt så lydige….

Pablo var min første springstjerne. Han havde et hjerte af guld. Kombineret med min vilje var vi et kanon makkerpar. Han var 9 år, da jeg købt ham for 30.000 kr. aldrig gået et springstævne og 3 år efter red vi nul i vores første 145. Jeg kom fra væddeløbsbanen og militarystævner, så vi var begge et overraskende kort til springningen. Her ses vi til Danmarksmesterskaberne i 2011 for seniorer. Vi red 3 runder i 150 cm og 1 finalerunde i 160cm. Pablo var kun 163 cm høj. Vi blev nr. 11 i finalen. Et år efter min mor døde.

Min mor døde som 55 årig af kræft

Sif er 14 år, og jeg fik hende da hun var 3 år. Sif betyder alt for mig ligesom resten af min hestebestand. De er mine venner og som en familie for en. Sif er endnu en hest, som dør her ved mig af alderdom. Pablo blev 26 og var aktiv til han var 24. San Greal, som jeg fik som 5 års for min mors arv, som døde som 55 årig af kræft. San Greal (Grelle) vil altid minde mig om min mor. Jeg ville ønske min mor kunne se, hvor dygtig jeg er blevet til at gå til HEST – hun ville revne af stolthed. Det sidste Mor sagde til mig: Giv gas for mig også, min pige – byg dit hestehotel – jeg ved du kan.

Grelle er i dag 19 år, bliver stadig let redet og har leveret 4 føl til mig. De går alle på fold dagen lang og behandles som konger og dronninger, både da de var aktive i sporten, men også nu hvor de nyder deres alderdom. De bliver vasket, poleret, klippet og har dækkener på, store bokse og ad libitum hø og foldtid. Dyr fortjener at få den bedste levetid og omsorg, også når de bliver ældre.

Tak til vores hold for et kanon samarbejde og god sportsånd. Kæmpe tillykke med finalepladsen og en 5. plads til Sydvestfynsrideklub.

Tak fordi I læser med på min blog. Jeg håber, at jeg giver positiv energi til hestelivet og ridesporten