Lider hestene, når du rider på dem?

Lider hestene, når du rider på dem?

29. august 2023 1 Af Georgia Timmermann

Hvornår lider en hest? Er det når du råber højest? Er det når FACEBOOKkrigerne siger det? Eller er det, når der foreligger evidens/dokumentation for dens lidelser?

Ridning, sport og det at holde hest/dyr har virkelig taget en rigtig drejning de sidste mange år. Professionelle og fagfolk skal turde være synlige. Vi kan ikke forvente, at alle hestefolk, medierne og de som læser medierne kender til vores hesteverdner, når vi gemmer os.

Nogle professionelle gemmer sig, fordi de bare vil have fred til deres job. Andre fordi de ikke har kommunikative evner til at svare på al den respons, der kommer, når du synliggører dig. At forklare dig til mennesker, var der en top dyrlæge som sagde til mig den anden dag, vil tage al din tid og suge al kraft ud af dig. Nogle er bange for den kontrol og synlighed, der er fremtiden. Andre jubler den velkommen. VI SKAL juble den velkommen.

De fleste facebookkrigere er faktisk søde nok, når du ringer til dem eller konfronterer dem ansigt til ansigt. De som ikke tør konfronteres i den virkelige verden, enten skjuler noget eller ingen magt har udenfor skærmen.

Det er et fåtal som bag deres skærm, er stærke/store krigere hjemme på deres sted og et fåtal, som råber MEGA HØJT og ikke lytter. Krigerne møder du ikke ansigt til ansigt eller via telefonen- de gemmer sig bag skærmen. De viser heller ikke gerne egen fold, stalde eller ridning frem. Det er dog desværre det fåtal, som får magten til at stoppe vores sport, hvis vi ikke tør synliggøre sporten og omgangen med vores heste. Vi skal alle åbne vores døre og byde dem velkommen til videnland.

Som alt muligt andet, som du arbejder med eller ønsker at blive god til i livet, så kræver det viden/visdom at vide om et EMNE, også om heste. Om du er tandlæge, læge, dyrlæge eller rytter på hobby eller eliteniveau, så er det altid nemmeste at træne/øve sig selv bag skærmen end at skulle ud i marken og arbejde 10.000 timer eller tage en uddannelse og forske i faget.

Erfaring i dit hestefag er godt, men det er ikke nok til at overbevise facebookkrigerne, om at du ved, hvad du taler om. Er der evidens via undersøgelser og forskning, så har du facts at argumentere med.

Der kan hurtig opstå krig omkring LIDER HESTE.

Lider hesten under en dygtig men overvægtig rytter, som sidder let på hesten? Nogle ville sige nej andre ja.

Hvad er en undervægtig og overvægtig hest?

Skal en plag være fed (nej)?

Kan for overvægtige heste give helbredsproblemer? Lider fede heste (ja)? Men stadig er der facebookkrigere, som siger det modsatte?

Lider en hest med glidetøjle på? Nogle siger ja andre nej. Hvad er det korrekte svar?

Behøver heste at gå i holdning for at få muskler til det, som de skal bruges til i ridning? Nogle siger nej andre ja.

Og sådan kan jeg fortsætte. Alle har en mening, hvordan hesten trives bedst. Google og Facebook er blevet populære svar i stedet for fagfolk. Et er, at du siger at hesten lider. Noget andet er evidensbaseret viden siger, at hesten lider.

At noget er evidensbaseret henviser til, at det bygger på aktuel viden understøttet af forskning på området. Inden for psykologisk terapi kan man kalde en bestemt terapiform evidensbaseret, såfremt videnskabelige undersøgelser har bekræftet dens effektivitet i behandling af problemstillinger

Etisk råd har udarbejdet en rapport som stiller spørgsmålstegn ved at bruge heste i sporten? Forbundene har lavet arbejdsgrupper som skal gennemlæse og skabe dialog til etisk råds rapport.

Jeg tror eller nærmere jeg ved, at VIDEN – dokumenteret viden er vejen frem til at ændre kulturen i ridesporten. Først når vi har evidens baseret viden/beviser for, hvordan hesten trives bedst i de forskellige situationer, som den kan komme ud for, kan vi svare på om hesten lider eller ikke lider? Først her stilner krigen.

I en sag som Viegaarden kan de fleste dog se, at hestene lider. Her er tydelige tegn på dyremishandling. Og behøver du at grave utallige heste (over 50) ned på din egen ejendom, så lugter det af kriminalitet. Det kan ikke kun være, fordi du vil spare DAKA. I sådan en sag burde der have været et dyrepoliti, som kan skride en med en forvalter og varetage de over 300 levende dyrs ve og vel, som befinder sig på matriklerne.

Hestekritikere deler sektioner af video og foto af ryttere i sporten, både fordi de mener det godt for hestene, men også mange fordi de bliver set og hørt på denne måde. Men løser det dyrevelfærd? Hestesporten er i mediernes søgelys, fordi vi har mange sager op at vende i øjeblikket om mishandling af heste. Vi udelukker folk fra tester, melder hinanden i ny og næ og deler video og foto non stop på de sociale medier.

Og stadig er både myndigheder, facebookkrigere og hesteeelskere dybt uenige om definitionen af mishandling.

Hvorfor kan vi ikke blive enige om noget så konkret: Lider hesten eller ikke? Er det dyremishandling eller ikke?

Ingen hesteelskere skal acceptere mishandling af heste

Ingen hesteelskere skal acceptere at hesten presses ud i situationer, som den ikke er egnet eller klar til

Ingen hesteelskere skal dyrke sport på hesten via pres eller midler, som den lider under

Nu er det så dyrlæger, forskere, fagfolk og politikernes job at skaffe evidens baseret viden samt lave en klar definition af loven. HVORNÅR lider en hest i en given situation?

Jeg håbere at krigen bliver løst via viden og ikke via oligarki og diktatur. Ikke for min skyld men

FOR HESTENE

Tak fordi I læser med