Hestekultur er DIG

En hestekultur er kutymer, ritualer og indbyrdes aftaler, som hestesteder ikke nødvendigvis taler om. Dvs. er du hård ved hesten, råber du i stalden, motionerer ved hånden/på tur/på bane/i skridtmaskine er det hestestedets hestekultur. Udefra kommende som kommer og ser op til personer i denne hestekultur efteraber denne kultur og gør den kultur uden nødvendigvis at vide det til deres hestekultur.

Opvarmningen du ser eller rider på med idoler og forbilleder, professionelle som ved bedst, bliver den kultur, der er på opvarmningen. Hermed skabes hestekulturen uden at de forskellige aktører nødvendigvis ved, at de er skaber af hestekulturen. Omvendt ved rytterne heller ikke nødvendigvis at deres vaner bliver til egne vaner.

Derfor er det så vigtigt at hestekulturen skabes omkring hestevelfærd!!!

Hestestedets hestekultur

En hestekultur består af utallige aktører (ryttere, ejere, trænere, sponsorer, leverandører, smede, dyrlæge, behandlere, tilskuere…) tilknyttet hestestedet. Hestestederne består af processer, systemer og strukturer. Er hestene på fold systematisk hver dag, rides i hallen og ikke udenfor. Longeres aldrig eller longeres altid. Er reglerne på dit hestested ingen glidetøjler eller næsebånd. Ingen rider uden opsyn. Alle har fælles dyrlæge og smed. Alle ryttere har ridehjelm på i stalden. Hjelm bestemmer du selv, om du vil bære. En hestekultur på et hestested er handlinger og handlinger skaber hestestedets identitet.

Stævnekultur

Kultur på en stævneplads, på en opvarmning, til en jagt, til et stævne i Midtjylland eller Nordjylland hjælper aktørerne (ejere, ryttere, trænere, tilskuere, smede, dyrlæger, behandlere, leverandører..) til at skabe mening og viden om, hvordan de skal agere i forskellige situationer. Den største udfordring ved hestekulturen er, at der er usynlige og synlige faktorer, som eksisterer og definerer kulturen.

Ændre hestekulturen

Hvordan ændrer vi så hestekulturen til god hestevelfærd? Det lyder alt sammen kompliceret og nærmest umuligt at tage fat i. Hvad er godt hestevelfærd? Det er når hestene trives og er glade? Hvordan ved vi, hvornår hestene er glade til ridning, på hestestedet og i sporten?

DRF skal være frontkæmper for den ny hestekultur

Som leder er du med til at skabe kulturen på det enkelte hestested. Som leder i en organisation hermed DRF har du mulighed for at ændre og udvikle kulturen. Kultur er organisk – den bevæger sig – forandrer sig sammen med verdenen forandrer sig. Det er lederens rolle (på dit hestested og bestyrelsen i DRF) at formidle virksomhedens værdier og normer, så hesteejere, ryttere, trænere og stævneorganisatorer føler sig engageret og klar til forandring.

Et velfungeret hestested og RIDEFORBUND afhænger af kulturen. Og på baggrund af den rette kultur kan hesteverdenen levere gode resultater. Med en stærk kultur kan DRF fremme medlemstallet til hestesporten. DRF kan levere sportsresultater og DRF kan have glade heste og hesteejere.

Hvorfor har hesteverdenen så så svært ved at skabe en god hestekultur? Hestekultur er mere end visioner, missioner, strategier og adfærd. I hestekulturen er der en række usynlige antagelser, overbevisninger, attituder og følelser. Disse kan være meget forskellige fra hesteejer til hesteejer og fra hestested til hestested. I hesteverdenen forekommer der subkulturer, hvilket vil sige, at der er mange forskellige hestekulturer og hermed hesteaktører i spil; væddeløb, military, spring, dressur, distance, western, hyggerytter, motionsrytter, konkurrencerytter, OLrytter, rideskolerytter, konerytter…

Ledelsen i DRF er yderst vigtig for at skabe en stærk hestekultur. DRF´s ledelse (bestyrelse) skal være frontkæmpere for den ny hestekultur, hvor fokus på god hestevelfærd er top prioritet. At kommunikere forbundets vigtigste værdier (hestevelfærd) ud til aktørerne (hestefolket) er altafgørende for rideforbundets effektivitet. Action taler højere end ord.

Forandring er svært

Når kultur skal tænkes ind i en forandring, handler det om at ændre ADFÆRD. Vi skal ændre adfærd ved stævnerne, på opvarmningen og hermed nå ud til hestestederne. Det gør vi gennem tiltag via evidens basseret viden omkring udstyr, ændring af bedømmelser og udstyr med fokus på hestevelfærd. Men før det kan lade sig gøre, skal du forstå den nuværende hestekultur. Er organisationen klar til forandring? Hvor står organisationen nu og hvor vil organisationen hen(visioner og mål). En forandring i hestekulturen kræver, at ledelsen ændrer formodningerne om organisationens værdier.

Forbundet skal udarbejde en defineret strategi, så kulturen stemmer overens med hestekulturen med fokus på hestevelfærd.

Forandring er ikke sjovt for nogen, men det kræves af alle! Vi sidder helst på den samme stol, i den samme sofa, parkerer på samme spot, når vi tager på job. Vi gør det samme i stalden og har de samme rutiner hver dag. Forandring er svært.

Forandring kræver, at alle aktører bliver hørt eller føler sig hørt. At hesteejere og hestefolk kan se meningen med det, som forbundet gør. Pga. mediernes negative omtale skal forbund og hestefolk også forholde sig til, at ikke hestefolk, som følger hesteverdenen i medierne, skal kunne forstå og se hestevelfærden. Vi skal forklare vores ændringer for folk, som ingen forstand på heste eller sågar dyr har.

Konstant forandring

Verdenen er i konstant forandring og ingen kan blive ved at gøre, som de plejer. Evolution er et grundvilkår for mennesket at overleve. Vi skal kunne tilpasse os nye virkeligheder, ligesom da LPer og kassettebånd blev til cder og den virtuelle verdenen overtog alt og i dag truer og er en del af vores identiteter.

“We cannot solve our problems with the same thinking that we used when we created them”

Citat Albert Einstein

Mennesket er vanedyr

Gamle vaner skal nedbrydes og nye vaner skabes for at skabe en ny hestekultur. Det tager tid – derfor hedder det en proces.

Mennesket er vanedyr. Vanerne gør os trygge og er praktiske. Lige ind til vi står i en situation, hvor vi bliver nødt til at ændre vanerne.

Nye folk i DRF

I DRF kan bestyrelsen (lederne) sidde der evigt, hvis de blot gen/vælges. Dvs. “plejer” lever. At gen/vælges kræver, at de finder en klub med mange medlemmer. Herefter skal der sendes ansøgninger ind til bestyrelsen for at blive en del af udvalgene. Det er derfor svært at komme ind som ny kandidat, medmindre din klub har mange medlemmer. Eller du kan lave en valgkamp og få mange små klubber til at møde op til generalforsamlingen og vælte de, som sidder på posterne nu for at give plads til nye.

Nye meninger og visioner er godt for forandring. De samme hestemennesker som dømmer i championater, er måske også landstræner eller er i de forskellige udvalg eller avlsforbund. At være leder mange steder synes at virke umulig.

Strategi for at skabe ny hestekultur

Ved at lytte til hestefolket og aktivt lade dem tage del i forandringsprocessen, skaber du tryghed til hestefolket. Paneller, arbejdsgrupper og podcast, hvor hestevelfærd diskuteres, kan føre til gode strategier for fremtidens hestevelfærd. DRF har brug for støtte fra mange hestefolk, hvis de skal beholde heste i sporten. Vi skal have fokus på det, som er vigtigt for hestene og hestefolket, nemlig god hestevelfærd, så kan den nye hestekultur skabes. Det vil gå langsomt, selvom nye procedurer og regler, strukturer og slogans tager handling. Sådan er forandring – det sker ikke over et år men over flere.

Modstanden mod forandringer er i statistikken større end at forandringer lykkedes. Tankevækkende… men HESTEFOLK, vi må stå sammen og kæmpe SAMMEN for forandring.

• Er det nemt at købe drømmehesten?
• Sydvestfyns Rideklub blev nr. 5 til DM f hold uden SIF og jeg
• Kan vi forske os frem til, hvornår ridning er korrekt?
• En succesfuld tilridning starter fra føl
• Hvad sker der, hvis ridesport stopper?

Forsidefoto taget af Jimmy L. Friis