Loven ka stop dyremishandling. Så gør det!

Loven ka stop dyremishandling. Så gør det!

15. september 2023 Af Georgia Timmermann

Hvor mange Kvadratmeter fold en hest skal have eller størrelse boks den trives bedst i eller antal spåner, der skal være i traileren, er blevet det myndighederne kan måle i deres skemaer og uddele bøder til. Hvad med sager om mishandling? Måler de rigtigt her? Hvorfor kan de ikke handle her? Er loven forkert?

Dyreværnsloven siger: Dyreværnsloven (danskelove.dk)

Enhver der holder dyr, skal sørge for at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, passes under hensyntagen til deres fysiologiske adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Bureaukrati og skemaer overskygger lige nu hestevelfærd. 2,60 m lofthøjde er vigtigere end management og håndtering af hesten.

Paragraf 18 dyreværnsloven:

Erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr må kun drives med tilladelse fra fødevarestyrelsen. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr. Tilladelsen skal angive hvilke dyr den omfatter. Tilladelsen kan tilbagekaldes når særlige forhold taler derfor.

Sidstnævnte siger altså direkte at tilladelsen kan tilbagekaldes, når særlige forhold tillader det. ER VANRØGT af dyr ikke særlige forhold?

De myndigheder, som skal udøve loven, ved de nok om heste til at kunne se, at hesten lige har fået en nystrøet boks, at boksen ved siden af er tom og fyldt med gammel og nyt lort på toplaget, fordi hesten måske lige er kørt væk i smug. De har dyrlæger, politi og andre fagfolk med. Alligevel sker der ofte ikke mere end en advarsel og en bøde.

Som APS selskab kan du altså blot gemme bøden ned i skuffen og lukke dit selskab og starte et nyt. Eller lade bøderne vokse og gøre ingenting? Er det vores Danmark? At de som er lovlydige betaler, og de som ingen samvittighed har, ikke, er ligeglade med dyr og slipper af sted med det?

Tilsyn paragraf 20 en dyrlæge der bliver bekendt med at et dyr behandles uforsvarligt skal anmelde forholdet til politiet. Dette gælder dog ikke hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.

stk. 2 Pålæg skal meddeles skriftligt. Inden der medeles pålæg skal politidirektøren indhente en erklæring fra en dyrlæge og om fornødent fra fødevarestyrelsen. Endvidere skal den der har ansvaret for dyret have lejlighed til at udtale sig

paragraf 22 efterkommes pålægget efter paragraf 21 stk 1 ikke skal politidirektøren sørge for dyrenes pasning og kan herunder anbringe dyrene andet sted.

Sidstnævnte siger altså tydeligt, at politiet kan anbringe dyrene andet sted, hvis advarslerne og bøderne ikke overholdes. Eller tolker jeg forkert? Tolkning eller ej så er det pinligt, at Danmark er forkæmper for dyrevelfærd, og alligevel lader sager af GROV karakter bistå. DYR lider/de dør, fordi den udøvende magt intet gør.

Bekendtgørelse af lov om hold af heste (retsinformation.dk)

Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten i en tidlig alder oplæres til at blive håndteret.

Hvordan ordnes hestenes tænder, vacciner, smed eller behandlinger, hvis de i den alder ikke kan indfanges? Er myndighederne kyndige nok til at vurdere dette. Hvad er fødevarestyrelsens opgave her? Er det “kun” chr registrering?

Har politiet forstand på at dømme dette? Har de fagfolk som tester, at dyrene er tilset og kan håndteres? Eller siger de blot til den ansvarlige, at hestene skal være tamme til næste besøg!!!

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri: Paragraf 33 stk 2 påbud stk 3 bestemmelsen i stk 2 kan fraviges i det omfang det er nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse for dyret

Igen siger vores danske dyreværnslov, at dyrene kan fjernes, hvis dyrene lider væsentlig.

Jeg opfordrer alle til at tage ansvar for hestes VE og VEL, hyggerytteren som konkurrencerytteren. Western som islænder, spring som dressur, den professionelle, hobby som amatør. Vi skal alle være forbilleder for vores heste.

Det vi gør, bliver vi gode til.

Det vi ser meget, bliver det vi gør

Så gør det GODT

Vis den gode side af heste. Vis børnene og de unge mennesker på rideskolerne, hvordan de omgås de store dyr for første gang. Del den viden og oplevelse. Hvordan udstyret tilpasses korrekt. Hvordan sikkerhed omkring hesten fungerer. Hvor hesten ønsker frihed og at være hest. Vi skal vise terapi hestene med diagnosebørnene. Vi skal vise glæden ved galoptur i det fri. Omsorgen i stalden og på vaskepladsen. Vi skal vise, når hestene grynter, når vi kommer med fodervognen eller henter dem ind fra fold. Når hestene tilfreds efter dagens arbejde eller stævne, hviler i boksen eller på folden. Når hestene leger med kammerater på folden eller hen over hegnet. Når hestene klør hinanden veltilfreds. Kiropraktor, dyrlæger, smede, solarium, gåture, massage – hestenes wellness skal frem i lyset. Når hestene tilfreds galoperer eller svømmer i havet. Heste giver så meget til os mennesker. De er fantastiske DYR. Vis det!

Lad os sammen tage ansvar og vise den GODE hestekultur. Det er den hestekultur, som skal vinde frem. Det er den hestekultur, som skal fjerne de rådne kar i branchen. Sport og penge må aldrig komme før hestevelfærd. Ubevidst eller bevist smerte påført et dyr skal stoppes.

Viden og Oplysning omkring hvordan heste håndteres uden smerte. Hvordan hestens frihed bevares sammen med sporten. Hvordan du springer lavt eller højt sammen med hesten, rider let eller svær dressur med din bedste ven/din partner.

Nogle dygtige ”gamle” ryttere vil sige: Sådan har vi altid gjort og det virkede… Plejer er død.

Ridning skal til enhver tid være et samarbejde mellem hest og rytter. Hvad skal der til for at sikre dette samarbejde? En debat er sund her, men en debat skal ikke blive en personhetz men en dialog; hvordan vi når til bedre dyrevelfærd. Brancherne indenfor hesteverdnen bliver nødt til at arbejde sammen. Kan du det?

Det er muligt at opdrage og uddanne heste uden at skulle påføre hesten bevist eller ubevist smerte. Tid og tålmodighed plus føling er kodeordet. Her mener jeg ikke flere år ekstra. Jeg mener blot, at dagligdagens arbejde i professionelle stalde ofte går ret hurtigt. Mange heste igennem på en dag gør det til tider umuligt at føle hver en hest for rytterne. Jeg er min egen direktør og min frihed går ikke på kompromis med ejers præstationskrav, spare på foder eller lide selv. Jeg er FRI – derfor har jeg også kun gode kunder i min stald, som sætter hesten FØRST.

Amatør/hobbystalde ser jeg mange rygepauser og utallige undskyldninger for at komme til hest eller udvikle sig til hest eller blot aktivere sin hest. Jeg ser heste som er overenergiske/overfede, fordi de ikke får den motion, som er nødvendig og rytteren ikke er i den form, som det kræver.

Alle i HESTELAND skal bruge tid på hesten og egen form. VÆR realistisk – start med DIG selv

Kvalitet og tid koster. Vi kan ligeså godt indse det, at RIDESPORT er/bliver dyrere. Der vil blive sport på hyggeplan = de med ingen penge og sport på højt plan = de med penge. Skellet er allerede stort i Danmark. Hvis vi da ikke dræber vores ridesport inden.

I Sverige ligger rytterne i toppen på verdensplan i Ridesport. Hvorfor. Fordi de bakker landets rideskoler op, med alt lige fra økonomi/fonder til anerkendelse af bredden. De producerer nye medlemmer til ridesporten på denne måde, fordi de får positiv respons fra medier og rideskoler, uddannelser af ryttere og dyrepassere. Uden bredden ingen nye ryttere! Ingen nye ryttere = ingen ridesport!

Der kommer en kulturændring i hestesporten i DANMARK, om du vil det eller ej.

Jeg byder den hjertelig velkommen!

Fremtiden er bedre dyrevelfærd og fokus på hestens trivsel som ridehest. Byd det velkommen og start med at tage ansvar i dit eget hesteliv. Spred den positive kultur overalt, hvor du kommer. Del din gode viden. KULTUR smitter

Det er disse 3 love, som kan redde heste, der misrøgtes, hvis du tør udøve loven

Udtalelse (detdyreetiskeraad.dk) et råd/arbejdsgruppe som skal udarbejde rapporter og sikre dyrevelfærd

:Dyreværnsloven (danskelove.dk)

Bekendtgørelse af lov om hold af heste (retsinformation.dk)