Her fortæller Sara med egne ord hvordan det foregår ved os en helt almindelig tirsdag i hesteland ved Georgia Horses
En dag hos Georgia
Jeg har været hos Georgia for at følge hende en arbejdsdag.
Jeg var meget spændt på hvordan sådan en dag forløber sig og hvordan man passer et ridested som både indebærer rideskole, træningsheste, unghest & sine egne top heste.
Men altså jeg kom ca. kl. 8 hvor jeg startet med at se hende ride en hest hun har inde, som ikke rigtig vil gå til ridning, der går ikke mere end få minutter før Georgia hopper af for at skifte gjorden, fordi hun “snakkede” med hesten og fornemmede den fortalte hende, der var noget omkring gjorden og da hun så havde skiftet den gik hesten super flot rundt, og virket meget mere tilpas, det er helt tydeligt at Georgia kan forstå heste på en helt anden måde end mange andre.
Efter det fik jeg lov til at strigle heste, ligge dækkener på og hygge omkring dem, de var super søde og man kunne se og fornemme at de var helt trygge ved mennesker alle sammen, både store og små, unge og ældre.
Jeg fik også lov til at gå rundt med hestene, når Georgia har reddet dem og selvfølgelig fik jeg også lov til at se hende træne, man kan tydelig se, at hun har helt styr på hvad hun laver og for os hobbyryttere ser det jo legende let ud, men man skal bare lige huske alt det træning der ligger bag det som man ser ude ved stævnerne.
Alle hestene bliver passet med masser af kærlighed og der bliver lyttet til dem, for som de fleste måske ved, kan Georgia “snakke” med hestene, som man også tydeligt kan se, under hendes træning af heste og som jeg har set flere gange bare de få timer jeg var der , det er helt imponerende ,hvor hurtigt hun kan løse et problem ,som vi andre slet ikke når at opdage, før hun har fået det afvide af hesten.
Jeg vil helt klart anbefale andre at finde den de ser op til og så høre om de må følge dem en dag, for hold da op jeg fik set og lært en masse bare af den tid jeg var hos Georgia. Tak for en fantastisk dag hos dig 🙂 jeg glæder mig mega meget til næste gang.
