I dag er jeg tættere på FRIHED end nogensinde. Det var jeg ikke de første 10 år som selvstændig, selvom jeg stod på papiret, som ejer af eget ridecenter. Banken ejede stedet. Hesteejerne ejede mig. Min krop var total fit og min passion gjorde mig blind af kærlighed til jobbet og hestene. Al den knoklen har også bragt mig forbindelser og en ridekunnen, som jeg aldrig vil være foruden. Intet er spildt, husk det. Alt på din livsvej gør dig til DIG.

Jeg kan ride alle slags heste i dag, fordi jeg har været nødt til det, når jeg ikke havde kapital til at være kræsen. Tak krop. Den føling havde jeg aldrig haft i dag, hvis jeg ikke både havde siddet på væddeløbsheste, arabere, haflingere, friesere, fjordheste og islændere til nu dressur- og springheste med en masse blod. Hver hest er forskellig og skal samarbejdes med forskelligt. Så tak til alle på min vej – I har gjort mig til den Georgia, som jeg elsker i dag!

Jeg har taget så mange dumme valg økonomisk og ladet mig udnytte fysisk, fordi jeg ingen andre valg havde, hvis jeg ville ride konkurrence på højt niveau. Jeg har også haft fantastiske oplevelser, som jeg aldrig på daværende tidspunkt kunne finansiere selv.

Jeg har tilredet over 500 heste. Jeg har skræmt livet af mange på stævnepladserne med mine mange stunt og hospitalbesøg. Gjort mig selv til grin på vej mod toppen, men også givet folk noget at snakke om, glædes over. Jeg har sat følelser og dialog i gang på min vej. Ja, jeg har overrasket de fleste.

Jeg har altid været ret naiv og ret flittig. Min passion for heste og ingen kapital bag, gjorde det nemt for andre at drage fordele af. Jeg har redet mange heste uden at eje dem og betalt driften for dem lige fra 1 til 6 års økonomi. En hest koster mindst 100.000 kr. årligt(lavt sat. Regnet ud i mit excelark, hvor alle udgifter inkluderet), hvis den skal gå de stævner, som uddanner hesten. Her er min løn ikke i regnet for at ride og passe den. Indkøbet har været alt fra 40 til 100.000kr. som rå 4 års. Det var mit valg og ingen tvang mig. Af erfaring bliver man klogere. I dag er jeg ude af toiletaftaler. I dag er aftalen 50/50 med co ejere. DVS. vi deler vacciner og smed, foder og stævner… 50/50. Driften på en konkurrencehest er mega dyr. Foruden tiden når du forlader matriklen og ikke kan undervise eller ride hjemme er kostbar.

Det er dyrt for avlere og hesteejere at uddanne heste og de vil selvfølgelig gerne have det bedste tilbud og den bedste jockey til jobbet. Hvem vil ikke det? Jeg er selv hesteejer, avler og rytter i dag.

Det er altid nemt at stå på sidelinjen og sige; Vi skulle have solgt. Du skulle ikke have valgt den klasse højere. Du skulle have valgt dengang at sælge. Du skulle have kørt til flere stævner. Den skal gå højere klasser, så den bliver mere værd. Naboen sælger mere/bedre end dig. ALLE vil gerne avle eller købe grandprix-hesten, men de færreste vil have at vide, at den kun blev til en MB hest.

Hvis en hest fra rå (rå= ikke tilredet) viser sig ikke at udvikle sig som ønsket – er stiv og svær i det daglige, har tics på stald/på banen, så vil det tage ekstra tid at uddanne og svært at sælge til hobbyryttere. Som rytter står du under ekstrem pres, fordi du både skal træne hesten, så den er glad og samtidig forklare hesteejere hestens situation og forsvare, hvorfor vi tabt penge denne gang. Prisen betaler den, som rider og passer hesten fysisk og økonomisk.

Du valgt den rå hest/dit ansvar. Du rider ikke nok dressur. Du rider ikke hurtig nok. Du vinder aldrig. Du rider for få nulrunder. Den red nul i la, da den var 5år, hvorfor udvikler den sig ikke mere. Du ødelægger hesten, hvis du rider i aften, er bare nogle af ordene, som jeg har måtte tygge i mig til stævner og i træningslokalet.

Rulle øjne, fryse dig ud eller total stilhed er også en del af samarbejdets kropssprog. Når penge taler, så ruller tungerne og følelserne er udenpå tøjet. Når DU vinder så poppes champagneflaskerne. Du har sikkert prøvet det samme i livet, om på job, i dit forhold eller din sport – det holdt vel ikke? Vi falder og rejser os sammen, sagde min mand engang til en venlig ven, som mente at vores økonomiske situation var LORT – vi ville aldrig klare det, fortsatte han. Min mand og jeg har nu haft ridecentret i snart 18 år. Dengang betød min mands ord ny energi på min konto. At nogen tror på en og vil projektet sammen, betyder alt.

Heldigvis er det kun nogle brækkede knogler og nogle svingture i mental-karrusellen på min konto. Hestene har aldrig lidt på min vej – jeg tog skraldet og tabet økonomisk for hestene. Jeg er aldrig gået på kompromis med at skynde mig med eller presse hestene. Det er det, som gør mig mest stolt i dag. Jeg er her stadig, stærkere end nogensinde.

I dag er det mig selv, som er mit største pres. Jeg vil vise min træner og mine co ejere, at VI KAN. Jeg vil vise en sund forretning, som drives professionelt både i hverdagen og til stævner. I dag har vi en målsætnings- og trænings- samt stævneplan for hver hest. Ingen heste er i vores stald uden de er aktiv nyttige. Ellers sælges de til nogen, som vil give dem et aktivt godt hesteliv. Jeg møder ikke op til akademiets eller nogens træning uden at være forberedt med den hest, som jeg sidder på. Hvis skaden opstår eller presset bliver for stort, så pauser jeg lidt, bliver i træningslokalet på matriklen og vender stærkt tilbage, når stormen har lagt sig. Den frihed er drivkraften i dag.

Og så har jeg jo verdens bedste job. Jeg kan få lov at nusse dyr dagen lang. Takkkkkkk

Vær aldrig bange for at tage en pause, lægge en ny rute, fordi der er altid lys for enden, hvis du går efter at finde lyset. Og så husk at MÆNG dig med DE BEDSTE – det gør jeg -og det betaler sig

Tak fordi I læser med