Dyremishandling har mange handlinger og meninger. Jeg vælger at tro på, at de fleste mennesker besidder empati og sympati for dyr, der lider. Dyremishandling kan være en bevidst, men så sandelig også en ubevidst handling.

Jeg er ejer af 2 gadehunde og det har ikke været et nemt job at normalisere disse 2. De har haft adfærd, der slet ikke passede ind i de hunde, som jeg er vokset op med som barn.

Jeg har været så heldig at være født ind i en familie, som altid har haft og elsket dyr. Hunde, heste, hobby, udstillinger og stævner. Jagter og væddeløb. Jeg har fra en tidlig alder lært om høns, kaniner, heste og hunde.

Dyr overlever utrolig meget og de finder sig i utrolig meget fra os mennesker. Heste kan se afmagret og udsultede ud og alligevel overleve så mange år uden megen føde og drikke. De ligger sjældent ned. Når de ligger ned og ikke længere kan rejse sig, så er de så udsultet at aflivning ofte er eneste udvej.

Jeg forsøgte en gang at redde 6 unge heste. Den ene fik bule under maven, da vi langsomt startede med at fodre den. Jeg vidste den gang ikke, hvad bulen under maven betød. Hestene jeg prøvede at redde lignede åringer, selvom flere af dem var 7 år. Dyrlægen forklarede mig, at det mindede om de afrikanske udsultede børn, der fik udspilede maver af mangel på vitaminer og mineraler (underernæring). Derfor er deres alder ikke svarende til deres LOOK.

Jeg har også engang passet en flot hvid schæferhvalp for en dyrlæge. Hvalpens ejer var gang på gang så fuld, at den blev kørt over for 3. gang, fordi den boede i 1 værelseslejlighed – ejer glemt at lukke døren. Ejer kunne ikke betale regningen og kom ej heller for at hente hunden til tiden.

Hvor end dyrlægerne eller jeg gerne ville beholde hunden, så var det selvtægt, hvis jeg ikke afleverede den tilbage til ejermanden.

Hvis hvert enkelt menneske reddede blot et dyr/et menneske, ville verden se meget bedre ud i dag.

Til et B stævne sidste år red jeg før en ung rytter, hvis hest var ret ivrig og ville fremad. Den løb en del og hun fik også bremset og rykket med skarp bid/hård hånd for at stoppe den. Jeg undlod at sige noget. Det var jo også Td´ernes job. Da jeg havde redet min tur, travede og skridtede lige en runde for så at møde samme pige ridende foran mig. Denne gang var hun tydeligt frustreret og ekstrem hidsig efter hendes ridt på banen. Sat sporerne i siden på hesten og bremsede den lige foran mig. Anden gang hun gjorde det, råbt jeg; NU STOPPER du! Pigen blev så chokeret og stoppede med det samme at spore og rykke. Ind over midten kom hendes mor løbende. Du skal ikke fortælle min datter, hvad hun skal gøre med sin hest! Jo, det skal jeg svarede jeg, og du som mor skal netop bakke mig op om dette og sige stop til din datter (som er over 20 år gammel, lignede hun).

Et halvt år efter møder jeg samme pige og mor til et stævne. Datteren har fået hendes træner til at ride hesten. Jeg siger til moderen på opvarmningen; Sorry at stemningen blev lidt intens sidst, men jeg synes, at vi skal slutte fred nu og rakt hende min hånd. Jeg slutter aldrig fred med dig og vil aldrig tag din hånd, sagde moderen med ondskabens blik taget ud af en gyserfilm. Hendes datter stod med et frydende blik ved siden af.

Er det MIT eller DIT job at blande dig, når du ser en aggression som denne gå ud over et dyr. Dyret er jo ikke dit? Når vi blander os, så rammer vi andres følelser om deres dyr og børn. Vi blander os i deres måde at opdrage deres kære ”børn” på.

Mennesker burde blive bedre til at tage imod viden og kritik og i det mindste styre frustrationer og aggressioner og ikke lade sportslige præstationer overgå dyrenes ve og vel. Når hvalpen har skidt inde, så giver du den vel forhåbentlig ikke 3 hak med sporen og et ryk i kæften. Eller hvis den ikke vil SIT 3. gang til opvisning, så får den 2 sporer i siden og et ryk i kæften med et skarpt bid som straf…

ER du til kørekort til DYR og et dyrepoliti?

Corona hvor alle skulle blive hjemme, så skulle alle have husdyr, fordi de kedede sig. Nu bugner internater med dyr, fordi nu er corona ovre og alle skal på ferie/ud i friheden, og så passer et husdyr ikke ind. Har du ikke et ansvar for at passe og pleje dette dyr fra den dag af, du vælger at få dyret? Lidt ligesom et barn? Du afleverer jo heller ikke dit barn på et internat, når barnet ikke længere passer ind i dit liv eller tidsplan. Dyr kan ikke sammenlignes med børn, vil en sige…

I et velfærdsland som DK burde vi have et dyrepoliti. Jeg husker den dag for 10 år siden, hvor 4 tyrekalve var kommet ind på vores hestefolde.

Ud kom på vores matrikel 2 flotte betjente i patruljebil og fine pistoler i siden af de flotte uniformer. De kiggede måbende på de flotte kalve, som løb forvirret ind i alt, der var i vejen. Der gik ikke meget mere end 10 min, hvorefter jeg siger til dem, skal Steen og jeg ikke lige indfange dem for jer. Jooo go ide vi ved intet om dyr. Det her er ikke vores ansvarsområde, svarede de.

Det er lignende betjente, som sendes ud for at se til steder, hvor der er mistanke om dyremishandling. Steder, som er mester i at skjule dyrene, køre dem væk, skyde og begrave dem, kommunikere og stille de rigtige spørgsmål. Ofte går der også flere dage, før der overhovedet sendes en patrulje ud til det mistænkte sted. Politiet er ofte småbange for dyrene og samtidig uviden om dem. Politiet ved hermed heller ikke, hvilke spørgsmål eller i det hele taget, hvordan et dyr skal se ud, hvordan det bevæger sig, når det er rask. Hvordan skal de så kunne se på dyret, når det er sygt? Det burde ikke være politiets opgave! Der skal fagfolk til!

Et dyrepolti vil være fremtiden i et velfærdsland som DK. Mit forslag er

1. at have en gruppe som er fagligt dygtige til at iagttage dyresteder og nogle i gruppen som er fagligt dygtige til at kommunikere med (evt. kriminelle) mennesker.
2. at alliere sig med folk som har forstand på hunde, katte, vilde dyr, heste etc. så de kan se hvordan et rask dyr skal se ud og hermed også kan se at ny strøelse og en strigle ikke kan skjule et sygt dyr.
3. Når en sag meldes skal dyrepolitigruppen melde sig på matriklen samme dag/eller indenfor 24 timer anmeldelsen kommer. Hermed vil det være mere usandsynligt for dyremishandleren at gemme dyr og ændre på stedets forhold, dække eller strø op så det ligner sådan bor dyrene altid.

Dyremishandling er en handling. Du kan ikke ændre på andre, men DU kan ændre på DIG

Jeg har skrevet under på et borgerforslag om et dyrepoliti. HAR du?

Dyrene har ingen stemme men DU har

Tak for DIG

KNUS en dyreelsker